Translate

Søg i denne blog

onsdag den 28. januar 2026

Guds Ånd viste mig

 

LINK

 

Guds Ånd viste mig


Læs hele afsnittet, vers referer til.



Din tro kommer af det du hører og læser.


Det vil være en go ide, du coper teksten til din pc og deler budskabt i sær på de sociale platforme


Vi nærmer os tiden hvor Jesus Messias kommer tilbage til sin hustru Israel på Zion og indtager sit verdens herredømme sammen med sin hustru, Israel. Læg for øvrigt godt mærke til hvad der sker omkring Israel lige nu. Det er tegnenes opfyldelse lige foran vore øjne.


HOSEAS 2 1-2 OG VERS 11 OG 13 GÅ I RETTE MED EDERS MODER, GÅ I RETTE, THI HUN ER IKKE MIN HUSTRU, OG JEG ER EJ HENDES MAND. FOR HOREMÆRKET FRI HUN SIT ANSIGT, FOR BOLEMÆRKET SIT BRYST.” JEG GØR ENDE PÅ AL HENDES GLÆDE, FESTER, NYMÅNER, SABBATTER, HVER EN HØJTID, HUN HAR JEG HJEMSØGER HENDE FOR BAALERNES FESTER, PÅ HVILKEN HUN BRAGTE DEM OFRE, SMYKKET MED RING OG KÆDE. SINE ELSKERE HOLDT HUN SIG TIL, MIG GLEMTE HUN, LYDER DET FRA HERREN”


Hun er ikke min hustru og jeg ikke hendes mand. Sine elskere holdt hun sig til, mig glemte hun lyder det fra Herren ( hendes ex mand.)!


Israel, som ved sin bolen med Baal har ophævet sit ægteskab med Herren hendes mand. Hun forlod sin mands festdage og holdt sig til sine elskeres festdage. Men Herren Jarne, hendes mand lod sig ikke skille selvom hun forlod ham.


Esjas. 54 4-12 ” FRYGT EJ, DU SKAL IKKE BESKÆMMES, VÆR EJ RÆD, DU SKAL IKKE SKUFFES! THI DIN UNGDOMSSKAM SKAL DU GLEMME, EJ MINDES DIN ENKESTANDS SKÆNDSEL. THI DIN ÆGTEMAND ER DIN SKABER,HANS NAVN ER HÆRSKARES HERRE. ( Jesus Messias), DIN GENLØSER ISRAELS HELLIGE, HAN KALDES AL JORDENS GUD. SOM EN HUSTRU, DER SIDDER FORLADT MED SORG I SINDE, HAR HERREN KALDT DIG. EN UNGDOMSVIV, KAN HUN FORSTØDES? SIGER DIN GUD. JEG FORLOD DIG ET LIDET ØJEBLIK, MEN FAVNER DIG I STOR BARMHJERTIGHED, JEG SKJULTE I SKUMMENDE VREDE ET ØJEBLIK MIT ÅSYN FOR DIG, MEN FORBARMER MIG MED EVIG KÆRLIGHED, SIGER DIN GENLØSER, HERREN. MIG ER DET SOM NOAS DAGE: SOM JEG SVOR, AT NOAS VANDE EJ MER SKULLE OVERSVØMME JORDEN, SÅ SVÆRGER JEG NU, AT JEG ALDRIG VIL VREDES OG SKÆNDE PÅ DIG. OM OGSÅ BJERGENE VIGER, OM OGSÅ HØJENE ROKKES, MIN KÆRLIGHED VIGER EJ FRA DIG, MIN FREDSPAGT ROKKES IKKE, SÅ SIGER HERREN, DIN FORBARMER. DU ARME, FORBLÆSTE, UTRØSTEDE! SE, JEG BYGGER DIG OP MED SMARAGDER, LÆGGER DIN GRUND MED SAFIRER, AF RUBINER SÆTTER JEG TINDERNE, OG PORTENE GØR JEG AF KARFUNKLER, AF ÆDELSTEN HELE DIN RINGMUR.”


Gud slår fast her, at Israel er hans hustru, og siger til hende, at hun skal glemme sin utroskab, han tilgiver hende alt hun har gjort imod ham og deres ægteskab. De blev viet ved Sinai bjerg og loven var deres ægte pagt. Men han siger også, at hun sidder i enkestand. Hvordan forstås dette? Altså må hendes mand være død.


Esjas.53 8-9 ” FRA TRÆNGSEL OG DOM BLEV HAN TAGET, MEN HVEM I HANS SAMTID TÆNKTE, DA HAN REVES FRA DE LEVENDES LAND, AT HAN RAMTES FOR MIT FOLKS OVERTRÆDELSE? HOS GUDLØSE GAV MAN HAM GRAV OG GRAVKAMMER HOS DEN RIGE, ENDSKØNT HAN EJ GJORDE URET, OG DER IKKE VAR SVIG I HANS MUND.”


Her er forklaringen på enkestanden, for hendes mand Jesus Messias døde, men han skal komme tilbage til hende igen gennem sin opstandelse og tage sin hustru tilbage. Den arme og forblæste og utrøstede hustru. Han vil bygge hende op igen med Smaragder, Safirer, Rubiner, og porten af Karfunkler og ringmuren af Ædelstene.

Det får os til, at tænke på : Åbenbaringen. 21 18-21 Det himmelske Jerusalem, Åbenbaring.21-9 ” OG EN AF DE SYV ENGLE MED DE SYV SKÅLE, DER VAR FULDE AF DE SYV SIDSTE PLAGER, KOM OG TALTE MED MIG OG SAGDE: KOM, SÅ SKAL JEG VISE DIG BRUDEN, LAMMETS HUSTRU.”


Vi ser her, at hun omtales som allerede hans hustru, normalt bliver man ikke hustru før brylluppet har fundet sted. Men det viser, at han igen holder bryllup med sin hustru, som havde horet og forladthed . Åbenbaringen.21-10 ” OG HAN FØRTE MIG I ÅNDEN OP PÅ ET STORT OG HØJT BJERG OG VISTE MIG DEN HELLIGE STAD, JERUSALEM, SOM KOM NED FRA HIMMELEN FRA GUD, MED GUDS HERLIGHED I EJE.”Vi ser her, at vi kan ikke skille folket Israel og Staden Jerusalem fra hinanden. De er tilsammen BRUDEN. Åbenbaringen. 21- 14 ” OG BYMUREN HAVDE TOLV GRUNDSTENE, OG PÅ DEM STOD TOLV NAVNE: NAVNENE PÅ LAMMETS TOLV APOSTLE.” MATTÆUS.19 27-28 ” DEREFTER TOG PETER TIL ORDE OG SAGDE TIL HAM: SE, VI HAR FORLADT ALT OG FULGT DIG, HVAD FÅR SÅ VI?


JESUS SVAREDE DEM: SANDELIG SIGER JEG EDER: VED VERDENSGENFØDSLEN, NÅR MENNESKESØNNEN SIDDER PÅ SIN HERLIGHEDS TRONE, SKAL OGSÅ I, SOM HAR FULGT MIG, SIDDE PÅ TOLV TRONER OG DØMME ISRAELS TOLV STAMMER.”


Lammets tolv apostle hører Israel til i 1000 års riget. Israel/bruden= Det himmelske Jerusalem skal lyse for hele verden, og over portene stod navnene på Israels tolv stammer. Åbenbaringen.21-12 . " DEN HAVDE EN SVÆR HØJ MUR MED TOLV PORTE , OG VED PORTENE STOD DER TOLV ENGLE, OG DER STOD SKREVET NAVNE OVER PORTENE, NAVNENE PÅ ISRAELS BØRNS TOLV STAMMER."Åbenbaring.21-14 " OG BYMUREN HAVDE TOLV GRUNDSTENE, OG PÅ DEM STOD TOLV NAVNE: NAVNENE PÅ LAMMETS TOLV APOSTLE. " Åbenbaringen.21-16 " STADEN DANNER EN FIRKANT OG ER LIGE SÅ LANG, SOM DEN ER BRED. OG HAN MÅLTE STADEN MED RØRET: TOLV TUSINDE STADIER, DENS LÆNGDE, BREDDE OG HØJDE ER ENS."


Dens længde og bredde omregnet er 2000 km. Og den kommer til, at ligge over Israel land i 1000 års riget og dækker det af Gud forjættede land til Israel. Det bliver en herlighed, som aldrig har været på jorden. zak.2 - 16” OG HERREN TAGER JUDA TIL ARVELOD PÅ DEN HELLIGE JORD OG UDVÆLGER ATTER JERUSALEM.” Hustru/bruden indtræder nu igen i ægteskabet. Hoseas.2 14-16 ” SE, DERFOR VIL JEG LOKKE OG FØRE HENDE UD I ØRKENEN OG TALE HENDE KÆRLIGT TIL.SÅ GIVER JEG HENDE HENDES VINGÅRDE DER OG AKORS DAL TIL EN HÅBETS DØR. DER SKAL HUN SYNGE SOM I UNGDOMMENS DAGE, SOM DA HUN DROG OP FRA ÆGYPTENS LAND. PÅ HIN DAG, LYDER DET FRA HERREN, SKAL HUN PÅKALDE SIN ÆGTEMAND, OG IKKE MERE BAALERNE”


Herren vil føre hende ud i ørkenen og tale hende kærligt til. Det har han prøvet før, nemlig ved Johannes Døber, men de var ikke beredt til, at modtage deres ægtemand. Johannessens 3 26-29 ” OG DE GIK TIL JOHANNES OG SAGDE TIL HAM: ” RABBI! HAN, SOM VAR HOS DIG PÅ DEN ANDEN SIDE JORDAN, HAN, SOM DU HAR VIDNET OM, SE, HAN DØBER, OG ALLE KOMMER TIL HAM. JOHANNES SVAREDE OG SAGDE: ” ET MENNESKE KAN SLET INTET TAGE, UDEN DET BLIVER GIVET FRA HIMMELEN. I KAN SELV BEVIDNE, AT JEG SAGDE: JEG ER IKKE KRISTUS, JEG ER KUN UDSENDT FORUD FOR HAM. DEN, SOM HAR BRUDEN, ER BRUDGOM, MEN BRUDGOMMENS VEN, SOM STÅR OG HØRER PÅ HAM, GLÆDER SIG INDERLIGT OVER BRUDGOMMENS RØST. SÅ ER NU DENNE MIN GLÆDE BLEVET FULDKOMMEN. HAN BØR VOKSE, MEN JEG BLIVE MINDRE.”


Hvad er problemet her? Johannes disciple blev misundelige på, at Jesus døbte og vandt flere disciple end deres mester Johannes. Men vi skal ligge mærke til Johannes svar: DEN SOM HAR BRUDEN ER BRUDGOM!

Jesus vandt og døbte flere jøder end Johannes, Johannes vidste at Jøderne var bruden og derved, at Jesus var brudgommen. Johannes sagde: JEG HØRER BRUDGOMMENS RØST. Brudgommens røst, som Johannes hørte var Jesu ord. ESAS.62 - 4 DU KALDES EJ MER ” DEN FORLADTE,” DIT LAND ” DEN ENSOMME ” NEJ, ” VELBEHAG” KALDES DU SELV, OG DIT LAND KALDES ”HUSTRU ”. THI HERREN HAR VELBEHAG I DIG, DIT LAND SKAL ÆGTES.


Her ser vi igen, at Herren holder bryllup igen med sin ” hustru” landet og Herren har velbehag I DIG = Jerusalem og han elsker landet, så meget, at han også kalder det for sin hustru. Her kan landet og Jerusalem ikke adskilles ligesom før Israel og Jerusalem. ÅBENBARINGEN.19 7-8 ” LAD OS GLÆDE OG FRYDE OS OG GIVE HAM ÆREN, THI LAMMETS BRYLLUPSDAG ER KOMMET, OG HANS BRUD HAR GJORT SIG REDE ( King James skriver her: HANS HUSTRU HAR GJORT SIG REDE.) Menigheden er rede ved Lammets blod på Golgata, så de skal ikke gøre sig rede igen. Og menigheden omtales ikke i Åbenbarings bogen efter Kapitel. 4.


Men ” hustru/bruden = Israel gør sig rede ved sin omvendelse til sin husbond. Så bliver der bryllupsfest. Vi holder fest i hele 1000 års riget. MATTÆUS.8-11 ” OG JEG SIGER EDER: MANGE SKAL KOMME FRA ØST OG VEST OG SIDDE TIL BORDS MED ABRAHAM OG ISAK OG JAKOB I HIMMERIGET.”

King James skriver her: I HIMLENES RIGE. Jesus prædikede om Himlenes rige, som skulle oprettes på jorden. Himlenes rige på jorden er 1000 års riget. Der skal alle nationer sidde til bord med Abraham, Isak og Jakob. Røveren på korset sagde til Jesus: Kom mig i hu når du kommer i dit rige, Han mente ikke Paradiset, men når Jesus kom for, at oprette riget for Israel og de døde skulle opstå for, at indgå i dette rige.

Jesus vidste, at Rigets tid ikke var lige nu, og tog ham derfor med i Paradis, som opholdssted indtil rigets oprettelse.


Abraham ventede på denne dag:

HEBRÆER. 11 -10 ” THI HAN VENTEDE PÅ STADEN MED DE FASTE GRUNDVOLDE, HVIS BYGMESTER OG SKABER ER GUD.” ÅBENBARINGEN.21-16 ” STADEN DANNER EN FIRKANT OG ER LIGE SÅ LANG, SOM DEN ER BRED. OG HAN MÅLTE STADEN MED RØRET: TOLV TUSINDE STADIER, DENS LÆNGDE, BREDDE OG HØJDE ER ENS.”


Den er 2000 km. i firkant og højde.

Amen



LYD

https://t.me/Freegospelinternational/5747





The Spirit of God showed me Bible study

Your faith comes from what you hear and read.

It would be a good idea if you copy the text to your PC and share the message separately on the social platforms

FREE GOSPEL FELLOWSHIP INTERNATIONAL NO COPYRIGHT


We are approaching the time when Jesus the Messiah will return to his wife Israel on Zion and take his world dominion together with his wife, Israel. By the way, pay close attention to what is happening around Israel right now. It is the fulfillment of the signs right before our eyes.

HOSEAS 2 1-2 AND VERSES 11 AND 13 GET JUSTICE WITH YOUR MOTHER, GET JUSTICE FOR SHE IS NOT MY WIFE, AND I AM NOT HER HUSBAND. FOR THE BRAND OF THE WHORE SHE FREES HER FACE, FOR THE BRAND OF BULLET HER BREAST.” I WILL MAKE AN END OF ALL HER JOY, FEASTS, NEW MOONS, SABBATHS, EVERY HOLIDAY SHE HAS I WILL VISIT HER FOR THE FEASTS OF THE BAALS, ON WHICH SHE SACRIFICED THEM, DECORATED WITH RING AND CHAIN. SHE CHERISHED HER LOVERS, SHE FORGOT ME, SAYS IT FROM THE LORD"

She is not my wife and I am not her husband. She stuck to her lovers, she forgot me, it's from the Lord (her ex-husband)!

Israel, who by her bolen with Baal has annulled her marriage with the Lord her husband. She left her husband's feast days and kept to the feast days of her lovers. But Herren Jarne, her husband did not let himself be divorced even though she left him.

Esjas. 54 4-12 ” FEAR NOT, YOU SHALL NOT BE DISAPPOINTED, DO NOT BE AFRAID, YOU SHALL NOT BE DISAPPOINTED! FORGET THE SHAME OF YOUR YOUTH, DO NOT REMEMBER THE SHAME OF YOUR WIDOWHOOD. FOR YOUR HUSBAND IS YOUR CREATOR,HIS NAME IS LORD OF HOSTS. (Jesus Messiah), YOUR REDEEMER, THE HOLY ONE OF ISRAEL, HE IS CALLED THE GOD OF ALL THE EARTH. LIKE A WIFE SITTING DESERTED WITH SORROW IN HEART, THE LORD HAS CALLED YOU. A TEENAGE WIFE, CAN SHE BE DESTROYED? SAYS YOUR GOD. I LEFT YOU FOR A LITTLE MOMENT, BUT EMBRACED YOU IN GREAT MERCY, I hid MY VIEW FROM YOU IN FOAMING WRATH FOR A MOMENT, BUT HAVE MERCY ON ME WITH ETERNAL LOVE, SAITH YOUR REDEEMER, THE LORD. TO ME IT IS LIKE THE DAYS OF NOAH: AS I SWORN THAT NOAH'S WATERS SHOULD FLOOD THE EARTH NO MORE, SO NOW I SWEAR THAT I WILL NEVER BE WRATH AND WRONG WITH YOU. THOUGH THE MOUNTAINS REMOVE, THOUGH THE HILLS BE SHOCKED, MY LOVE WILL NOT DEPART FROM YOU, MY COVENANT OF PEACE SHALL NOT BE SHAKEN, SAITH THE LORD, YOUR MERCIFUL. YOU POOR, DESTROYED, UNEMPLOYED! BEHOLD, I WILL BUILD YOU UP WITH EMERALDS, I WILL LAY YOUR FOUNDATION WITH SAPPHIRES, OF RUBIES I WILL SET THE PINNACLES, AND I WILL MAKE THE GATES OF VESSELS, OF PRECIOUS STONES YOUR WHOLE CIRCULAR WALL.”

God establishes here that Israel is his wife and tells her to forget her adultery, he forgives her for everything she has done against him and their marriage. They were married at Mount Sinai and the law was their real covenant. But he also says that she is a widow. How is this understood? So her husband must be dead.

Isaas.53 8-9 ” FROM TRIBULATION AND JUDGMENT HE WAS TAKEN, BUT WHO IN HIS TIMES THOUGHT, WHEN HE WAS TAKEN FROM THE LAND OF THE LIVING, THAT HE WAS SUFFERED FOR MY PEOPLE'S TRANSGRESSION? WITH THE WICKED THEY GAVE HIM A GRAVE AND A BURIAL CHAMBER WITH THE RICH, ALTHOUGH HE DID NO WRONG, AND THERE WAS NO DECEPTION IN HIS MOUTH."

Here is the explanation of the widowhood, for her husband Jesus the Messiah died, but he will come back to her again through his resurrection and take back his wife. The poor and winded and disconsolate wife. He will rebuild her with Emeralds, Sapphires, Rubies, and the Gate of Carfuncles and the Ring Wall of Precious Stones.
It makes us think of: Revelation. 21 18-21 The Heavenly Jerusalem, Revelation.21-9 ” AND ONE OF THE SEVEN ANGELS WITH THE SEVEN BOWLS THAT WERE FULL OF THE SEVEN LAST PLAGES CAME AND SPOKE WITH ME AND SAID: COME AND I WILL SHOW YOU THE BRIDE , THE LAMB'S WIFE.”

We see here that she is referred to as already his wife, normally one does not become a wife until the wedding has taken place. But it shows that he is again holding a wedding with his wife, who had committed adultery and abandonment. Revelation.21-10 "AND HE TOOK ME UP IN THE SPIRIT UPON A GREAT AND HIGH MOUNTAIN, AND SHOWED ME THE HOLY CITY, JERUSALEM, WHICH CAME DOWN FROM HEAVEN FROM GOD, WITH THE GLORY OF GOD IN HIS POSSESSION."We see here that we can do not separate the people of Israel and the City of Jerusalem. Together they are the BRIDE. The revelation. 21- 14 "AND THE CITY WALL HAD TWELVE FOUNDATION STONES, AND ON THEM WERE WRITTEN TWELVE NAMES: THE NAMES OF THE TWELVE APOSTLES OF THE LAMB." MATTHEW.19 27-28 ” THEN PETER SPOKE AND SAID TO HIM: LOOK, WE HAVE LEFT EVERYTHING AND FOLLOW YOU, WHAT DO WE GET?

JESUS ​​ANSWERED THEM: TRULY I SAY: AT THE REBIRTH OF THE WORLD, WHEN THE SON OF MAN SITS ON THE THRONE OF HIS GLORY, YOU ALSO WHO HAVE FOLLOWED ME SHALL SIT ON TWELVE THRONES AND JUDGE THE TWELVE TRIBES OF ISRAEL.”

The twelve apostles of the Lamb belong to Israel in the 1000 year kingdom. Israel/the bride= The heavenly Jerusalem will shine for the whole world, and above the gates were the names of the twelve tribes of Israel. The revelation.21-12 . "IT HAD A VERY HIGH WALL WITH TWELVE GATES, AND AT THE GATES THERE WERE STANDING TWELVE ANGELS, AND THERE WERE WRITTEN NAMES ABOVE THE GATES, THE NAMES OF THE TWELVE TRIBES OF THE CHILDREN OF ISRAEL." Revelation 21-14 "AND THE CITY WALL HAD TWELVE FOUNDATION STONES, AND ON THEM STATED TWELVE NAMES: THE NAMES OF THE LAMB'S TWELVE APOSTLE. " Revelation.21-16 " THE CITY FORMES A SQUARE AND IS AS LONG AS IT IS WIDE. AND HE MEASURED THE PLACE WITH THE REED: TWELVE THOUSAND STUDIES, ITS LENGTH, BIDTH, AND HEIGHT ARE THE SAME."

Its length and width converted is 2000 km. And it will lie over the land of Israel in the 1000 year kingdom and cover the land promised by God to Israel. It will be a glory such as has never been on earth. zak.2 - 16" AND THE LORD TAKES JUDAH INHERITANCE ON THE HOLY LAND AND CHOOSES JERUSALEM AGAIN." The wife/bride now re-enters the marriage. Hoseas.2 14-16 ” BEHOLD, THEREFORE I WILL ALLURE AND TAKE HER OUT INTO THE DESERT AND SPEAK TO HER LOVINGLY.THEN I WILL GIVE HER HER VINEYARD THERE AND THE VALLEY OF AQOR FOR A DOOR OF HOPE. THERE SHALL SHE SING AS IN THE DAYS OF YOUTH, AS WHEN SHE CAME UP FROM THE LAND OF EGYPT. IN HER DAY, SAID THE LORD, SHE SHALL CALL ON HER HUSBAND, AND NO MORE THE BAALS”

The Lord will lead her into the wilderness and speak to her lovingly. He has tried that before, namely with Johannes Døber, but they were not prepared to receive their husband. Johannessen 3 26-29 ” AND THEY WENT TO JOHANNES AND SAID TO HIM: “ RABBI! HE WHO WAS WITH YOU ON THE OTHER SIDE OF THE JORDAN, HE WHOM YOU WITNESSED, BEHOLD HE BAPTIZES AND ALL COME TO HIM. JOHANNES ANSWERED AND SAID: "A MAN CAN TAKE NOTHING AT ALL UNLESS IT IS GIVEN FROM HEAVEN. YOU CAN WITNESS FOR YOURSELVES THAT I SAID: I AM NOT CHRIST, I AM ONLY SENT BEFORE HIM. HE WHO HAS THE BRIDE IS THE BRIDEGROOM, BUT THE FRIEND OF THE BRIDEGroom, WHO STANDS AND LISTENS TO HIM, HAPPENS HEARTFULLY AT THE BRIDEGROOM'S VOICE. SO NOW THIS JOY OF MINE HAS BEEN COMPLETED. HE SHOULD GROW, BUT I WILL GET SMALLER.”

What is the problem here? John's disciples became envious that Jesus baptized and won more disciples than their master John. But we must pay attention to John's answer: HE WHO HAS THE BRIDE IS THE BRIDEGROOM!
Jesus won and baptized more Jews than John, John knew that the Jews were the bride and thereby that Jesus was the bridegroom. John said: I HEAR THE BRIDEGROOM'S VOICE. The bridegroom's voice that John heard were the words of Jesus. ESAS.62 - 4 YOU ARE NO LONGER CALLED "THE FORSAKEN," YOUR COUNTRY "THE LONELY ONE" NO, YOURSELF IS CALLED "WELL-BEING" AND YOUR COUNTRY IS CALLED "WIFE". FOR THE LORD IS DELIGHTED IN YOU, YOUR LAND SHALL BE POSSESSED.

Here we see again that the Lord holds a wedding again with his "wife" the land and the Lord is pleased with YOU = Jerusalem and he loves the land so much that he also calls it his wife. Here the land and Jerusalem cannot be separated, as before Israel and Jerusalem. THE REVELATION.19 7-8 ” LET US REJOICE AND REJOICE AND GIVE HIM THE GLORY, FOR THE WEDDING DAY OF THE LAMB HAS COME, AND HIS BRIDE HAS MADE HERSELF READY (King James writes here: HIS WIFE HAS MADE HERSELF READY.) The congregation is ready at the Lamb's blood on Golgotha, so they don't have to get ready again. And the congregation is not mentioned in the book of Revelation after Chapter. 4.

But "wife/bride" = Israel prepares herself by her conversion to her husband. Then there will be a wedding party. We celebrate throughout the 1000-year reign. MATTHEW.8-11 "AND I SAY TO YOU: MANY SHALL COME FROM EAST AND WEST AND SIT AT THE TABLE WITH ABRAHAM AND ISAAC AND JACOB IN THE KINGDOM OF HEAVEN."
King James writes here: IN THE KINGDOM OF HEAVEN. Jesus preached about the Kingdom of Heaven, which was to be established on earth. The kingdom of heaven on earth is the 1000 year kingdom. There all nations will sit at the table with Abraham, Isaac and Jacob. The thief on the cross said to Jesus: Remember me when you come into your kingdom, He did not mean Paradise, but when Jesus came to establish the kingdom for Israel and the dead should rise to enter this kingdom.
Jesus knew that the time of the Kingdom was not right now, and therefore took him to Paradise, as a place of residence until the establishment of the Kingdom.

Abraham waited for this day:
HEBREW. 11 -10 "FOR HE WAS WAITING FOR THE PLACE WITH FIRM FOUNDATIONS, WHOSE BUILDER AND CREATOR IS GOD." THE REVELATION.21-16 ” THE CITY FORMES A SQUARE AND IS AS LONG AS IT IS WIDE. AND HE MEASURED THE PLACE WITH THE REED: TWELVE THOUSAND STUDIES, ITS LENGTH, WIDTH, AND HEIGHT ARE THE SAME.”

It is 2000 km. in square and height.
Amen


SOUND

https://t.me/Freegospelinternational/5749



mandag den 26. januar 2026

DEN ANDEN DØD ER ÅNDELIG DØD!

 

LINK

 

DEN ANDEN DØD ER ÅNDELIG DØD!


Denne artikel interessere ikke de åndelige døde. Hvis det her budskab bare går hen over hovedet på dig, eller bare ikke siger dig noget, er du eneten åndeligt død eller på vej til at dø åndeligt, så alvorligt er det her budskab.



Sal. 25:4-5:

Vis mig dine veje, Herre, lær mig dine stier! Vejled mig i din sandhed og belær mig, for du er min frelses Gud, til dig sætter jeg altid mit håb.


Ef. 2:1-3:

Også jer har han gjort levende, jer der var døde i jeres overtrædelser og synder, som I før vandrede i, da I lod jer bestemme af denne verdens tidsalder (tidsånd) og af ham (Djævelen), som hersker over luftens rige, den ånd, der stadig virker i ulydighedens børn. Til dem hørte også alle vi engang. I vort køds begær gjorde vi, hvad kødet og sindet ville, og vi var af natur vredens børn ligesom de andre.


Bibelen lærer os om flere slags død.

Her tales om det uigenfødte menneskes død også kaldet gamle Adam.


Rom. 5:12:

Synden kom ind i verden ved èt menneske, og ved synden døden, og sådan kom døden til alle mennesker, fordi alle syndede.


Det er den første død. Den død indebar at menneskene fulgte denne verdens tidsånd og Djævelen, som er hersker over luftens rige og stadig virker i ulydighedens børn. De uigenfødte mennesker er bundet til at gøre kødets og sindets (tankernes) vilje. Altid grebet af det som er oppe i tiden og sidste mode. Uden Gud og uden håb i verden. Evig fortabelse er deres fremtid. Læg for øvrigt mærke til fortabt, tabt på forhånd.


Mange kristne vil ikke høre den her forkyndelse, for det gælder deres ufrelste børn og deres verdslige omgangs kreds, som de aldrig har fået vidnet for.


Fil. 3:19:

De ender i fortabelse, bugen er deres gud, de sætter en ære i deres skam, de tænker kun på det jordiske.


Djævelen bedrager dem ved, at han opfordre dem til gode moralske gerninger, til at være sociale overfor hinanden og samtidig siger Djævelen, at så vil Gud engang godtage dem i sin himmel og derved bevarer han dem i deres fortabte tilstand. Han siger til dem, at de er gode mennesker og ligeså gode som alle andre, for Gud kan da ikke lade alle mennesker gå fortabt. Men sådan taler Guds ord ikke.


Rom. 3:10-18:

Der er ingen retfærdig, ikke en eneste. Der er ingen forstandig, ingen, der søger Gud. De er alle kommet på afveje, alle er fordærvede, ingen gør godt, ikke en eneste. Deres strube er en åben grav, med deres tunge taler de svig, der er slangegift under deres læber, deres mund er fuld af forbandelse og forbitrelse. De er rappe på fødderne til at udgyde blod. Vold og ulykke er på deres veje, fredens vej kender de ikke. Gudsfrygt har de ikke for øje.


Det er Guds bedømmelse af menneske racen og et resultat af Adams synd i Paradiset efter faldet .

Hvis Gud ikke greb personligt ind ved sin søn Jesus ville hele menneskeheden være evigt fortabt, altså forblive i den første død. Alle ikke genfødte er i den første død. Gud sendte sin søn til jorden, født som menneske, for at tage straffen for Adam og hans slægts synd.


Fil. 2:6-8:

Han, som havde Guds skikkelse, regnede det ikke for et rov at være lige med Gud, men gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig, og da han var trådt frem som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig ind til døden, ja, døden på et kors."

Gal. 1:3-4: "Nåde være med jer og fred fra Gud, vor fader, og Herren Jesus Kristus, som gav sig selv hen for vore synder for at rive os ud af den nuværende onde verden, efter Guds vor Faders vilje.


(bort fra tidsånden og Djævelen, som hersker her)!


Om den korsfæstede Jesus er der profeteret ca. 750 år før hans fødsel i Esajas bog.


Es. 53:4-6:

Det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar, og vi regnede ham for en, der var ramt, slået og plaget af Gud. Men han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt. Vi flakkede alle om som får, vi vendte os hver sin vej, men Herren lod al vor skyld ramme ham.


Gud tog selv skylden for Adams fald på sig og tilbød os frelse af bare nåde. Han opfordre os til at tage imod hans sonoffer, Jesus. Det er menneskenes eneste frelses mulighed.


Du frelses ikke ved du går i en kirke, du må fødes på ny Johannes 3.


Joh. 1:12-13:

Alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn, de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud.


Her kan du ikke sige, det kun de der kommer i en bestemt kirke, min kirke, det er jhelt sanfe kristne, ALLE SIGER JESUS.


Her tales om en ny fødsel, hvor det gamle er forbi. Det gælder også andres fiskeri og sladder on en genfødts fortid og det nogen siger den og den har har tendenser til det og det.


Gud begynder forfra med de, som tager imod hans søn. Men Jesus havde forudset at det var ikke mange, som ville begynde forfra med Gud, de fleste ville blive i synden og leve efter kødets og tankernes vilje forblindet af denne verdens fyrste.


Mat. 7:13-14:

Gå ind ad den snævre port, for vid er den port, og bred er den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den. Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den.


Vejen ad himlen fører om af korset i mere end en betydning og det er det, som gør himmelvejen smal, der er så få, som vil gå denne vej tilbage til Gud. Jesus siger det selv i


Mat. 10:38:

Den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd.


Jesu kors på Golgata skaber fred imellem Gud og mennesker, Gud har tilgivet os vor synd. Nu tilbyder han os en vej tilbage til Paradiset, den tredje himmel, som Paulus benævner det, men det er en korsvej.


Rom. 6:1 og 6:

Hvad følger nu heraf? Skal vi blive i synden, for at nåden kan blive så meget større? Aldeles ikke! Hvordan skulle vi, som er døde fra synden, stadig kunne leve i den. Vi ved, at vort gamle menneske er blevet korsfæstet sammen med ham, for at det legeme, som ligger under for synden, skulle tilintetgøres, så vi ikke mere er trælle for synden, den, der er død, er jo frigjort fra synden.


Efter at vi er født på ny, ser vi døden på en anden måde.

Vi ser at vi er korsfæstede med Jesus og at hans død gælder også os. Vi døde med ham bort fra synden. Syndens magt har ikke nogen indflydelse på os mere. Jesus siger den som er i Ham synder ikke. Læs Rom,10. 9-10.


Det betyder ikke kun bort fra syndens krav og syndens anklage, men bort fra synde livet. Vi kan ikke forsat leve et syndigt liv, og så påberåbe os nåden, for nåden er at Gud i Kristus fører os ind i et nyt helligt liv.


Hvad skal vi så med det "gamle menneske"?

Da han er død, så skal vi begrave ham.


Rom. 6:3-4:

Eller ved I ikke, at alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død? Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv.


Denne dåbens begravelse er fuld neddykkelse under vandet ligesom Filip udførte det efter han havde undervist den etiopiske hofmand, som ikke forstod det han læste ud fra Esajas, Filip underviste ham så om Jesus.


Ap. 8:32-33:

Det afsnit i skriften, han læste, var det: Som et får, der føres til slagtning, som et lam, der er stumt, mens det klippes, således åbnede han ikke sin mund. I fornedrelsen blev hans dom taget bort. Hvem kan fortælle om hans slægt? For hans liv blev taget bort fra jorden.


Filip fortalte hofmanden, at det drejede sig om Jesu korsdød og begravelse og opstandelse.

Derfor sagde hofmanden i vers 36-39: Se, der er vand, hvad hindre mig i at blive døbt? Filip sagde: Tror du af hele dit hjerte, så kan det ske. Han svarede: Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds søn. Han befalede, at vognen skulle standse, og de gik begge ned i vandet, både Filip og hofmanden, og Filip døbte ham.


Filip begravede ham og rejste ham op igen, ligesom Jesus blev begravet og oprejst fra de døde. Hofmanden blev født på ny, begravet og oprejst , for at han nu skulle vandre i et helt nyt liv.

Det liv er ikke bare et nyt tankesæt, men et liv i praksis, for til korset hører også korsfæstelsen af kødet.


Gal. 5:19-21 og 24:

Kødets gerninger er velkendte: Utugt, urenhed, udsvævelse, afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskaber, kiv, misundelse, hidsighed, selviskhed, splid, kliker, nid, drukkenskab, svir, og mere af samme slags. Jeg siger jer på forhånd, som jeg før har sagt, at de, der giver sig af med den slags, ikke skal arve Guds rige. De, som hører Kristus Jesus til, har korsfæstet kødet sammen med lidenskaberne og begæringerne.


Korset er døden over hele det gamle menneske, derfor er det en forargelse for mennesker.

Forargelse betyder frafald. Det vækker anstød, så de mennesker der ønsker at forblive i denne verden og dens tidsånd og ikke ønsker at have med det nye liv at gøre forbliver i det gamle fortabelsens liv.


Vejen er smal.

Verdensmenneskene vil gerne have himlen, men ikke gå korsvejen.


1. Kor. 1:18:

For vel er ordet om korset en dårskab for dem, der fortabes, men for os, der frelses, er det Guds kraft.


Det er en Guds kraft til adskillelse af det gamle menneske og det nye menneske.


Rom. 6:11-12:

Sådan skal også I se på jer selv: I er døde for synden, men levende for Gud i Kristus Jesus. Lad derfor ikke synden herske i jeres dødelige legeme, så i adlyder dets lyster.

Vi har nu behandlet døden i gamle Adam, den død som alle mennesker er underlagt og vi har behandlet den død, som tilregnes os i Kristus, nemlig døden fra synden og synde livet.


Men der er mere død i vandringen med Jesus.

Gal. 2:19-20:

Jeg er korsfæstet med Kristus. Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig.


Paulus siger: Men Kristus lever i mig.

Fil.1:21:

For mig er livet Kristus, og døden en vinding.


Paulus tænker her på martyrdøden. Hvordan levede Kristus og hvordan lever han i og igennem Paulus? På samme måde, som han vil leve igennem os.


2. Kor. 4:10-12:

Altid bærer vi den død, Jesus led, med i legemet, for at også Jesu liv kan komme til syne i vort legeme. Altid overgives vi midt i livet til døden for Jesu skyld, for at også Jesu liv kan komme til syne i vores dødelige krop. Derfor virker døden i os, men livet i jer.


Den død Paulus taler om her er det selvfornægtende liv i tjenesten for menighedens skyld og det giver liv til menigheden.


Kol.1:24:

Nu glæder jeg mig over det, jeg må lide for jer, og hvad der mangler af Kristi trængsler, udfylder jeg med min egen krop for hans legeme, som er kirken.


Frivilligt går Paulus ind i trængsler og selvfornægtelse for menighedens skyld.

Han sætter menigheden før sit eget behov. Det er Kristi liv i ham.


Rom.15:1-3:

Vi, som er stærke, skylder at bære de svages svagheder og ikke tænke på os selv. Vi skal hver især tænke på vor næstes gavn og opbyggelse. For heller ikke Kristus tænkte på sig selv, men som der står skrevet: Mig har spotten ramt fra dem, der spotter dig.


Jesus blev ikke spottet for sin egen skyld, men fordi han lod Faderen leve sit liv i ham.


Joh. 17:20-23:

Ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig, at de alle må være ét, ligesom du, Fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig. Den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét, for verden skal forstå, at du har udsendt mig og har elsket dem, som du har elsket mig.

Ligesom du Fader i mig og jeg i dig. Jeg i dem og du i mig. Jesus levede ikke sig selv, men Faderen levede igennem ham. Han var skjult i Faderen og Faderen levede igennem ham. Derfor når de spottede Jesus, så var det Faderens liv de spottede. Når vi ser på Paulus liv ser vi det samme liv. Åbenbaret.


Kol. 3:3

I er jo døde, og jeres liv er skjult med Kristus i Gud. Eller Gal. 2:20: Ikke længere jeg lever, men Kristus lever i mig.

Så når Paulus blev hånet, forfulgt og løjet alt ondt på, så var det Kristus-livet i ham de spottede og forfulgte. Han regnede sig selv, og sine egne interesser for døde og levede Kristus. Fil.1:21: "For mig er livet Kristus og døden en vinding.


2. Kor. 2:14-16:

Men Gud ske tak, som altid fører os med i Kristi triumftog og overalt lader os udsprede kundskaben om ham som en duft. For vi er Kristi vellugt for Gud blandt dem, der frelses, og blandt dem, der fortabes - for dem der fortabes, en duft af død til død, for dem, der frelses, en duft af liv til liv.

Og hvem duer til det?


Kristi triumftog går sejrende gennem livet, som er Kristi liv åbenbaret iblandt mennesker trods forfølgelser og lidelser, som kommer på vejen.


Vi er en vellugt for Gud, når Kristus lever igennem os. De er åndigt døde stinker, der kommer rådden lugt omkring dem, de har råden ånde, deres ord fortæller hvem de er og de er inde i menigheden for om muligt at sprede råddenskab ibland frugterne, hold go afstand til dem.


Men, vi er en vellugt for Gud overfor dem som går fortabt (hadet mod Gud rejser sig i dem, når de ser det selvfornægtende liv - det anklager dem) og en vellugt iblandt de, som bliver frelst (de så livet i døden).


Vi har nu behandlet døden i det vi er død og begravet med Kristus.

Vi er døde fra synden og den er korsfæstet, så vi ikke mere kan praktisere at leve bevidst i den.

Vi lever et dødens og selvfornægtende liv for menighedens skyld.


Det kan lyde vældigt negativt, men det er en misforståelse, for den død fører til liv og frelse og er baggrunden for Kristi opstandelsesliv i os.


Fil. 3:7-11:

Dog, hvad jeg havde af fortjeneste, det regner jeg nu på grund af Kristus for tab. Ja, jeg regner så vist alt for tab på grund af det langt større at kende Kristus Jesus, min Herre. På grund af ham har jeg tabt det alt sammen, og regner det for skarn, for at jeg kan vinde Kristus og findes I HAM, ikke med min egen retfærdighed, den fra loven, men med den, der fås ved troen på Kristus, retfærdigheden fra Gud grundet på troen, for at jeg kan kende ham og hans opstandelses kraft og lidelsesfællesskabet med ham, så jeg får skikkelse af hans død, om jeg dog kunne nå frem til opstandelsen fra de døde.


Nej, den død som fører til liv skal vi ikke være bange for, men glæde os over.


Der er en anden død som vi må frygte.

Nemlig den anden død! Den første død var Adams død og dermed hele slægtens død, som fører til fortabelse. Men Gud greb i sin nåde ind og fødte dem, som tog imod i tro, ind i et nyt liv.


Hvis vi ikke bryder os om så stor en frelse, så dør vi igen og går evigt fortabt.


Judas 3:4 og 12-13

Mine kære, mens jeg nu er ivrigt optaget af at skrive til jer om vor fælles frelse, har jeg anset det for nødvendigt at skrive til jer og formane jer til at kæmpe for den tro, som én gang for alle er overdraget de hellige. For der har sneget sig nogle mennesker ind, som der allerede for længe siden var skrevet om, at de skulle rammes af denne dom, de er ugudelige, de misbruger vor Guds nåde til tøjlesløshed og fornægter vor eneste hersker og herre, Jesus Kristus.


Denne fornægtelse, som her er omtalt var ikke med ord, for så var de let at afsløre.

Men det var falsk lære, de forkyndte at nåden dækkede syndige handlinger og deres liv var en fornægtelse af Jesus som Herre i deres liv. V/12-13 De er skampletter (grundsproget: betyder skjulte skær, som skibe kan ramme uden at vide det og så synker de) på jeres kærlighedsmåltider (nadver), hvor de uden undseelse deltager i gildet og bare sørger for sig selv, de er som skyer, der drives forbi af vindene uden at give regn, og som træer, der står uden frugt om efteråret, to gange døde og revet op med rode, de er som havets vilde bølger, der skummer af deres egen skam, de er som vildfarne stjerner, og dystert mørke venter dem til evig tid."


To gange døde!!

De var døde i Adam, men blev født på ny og døde igen. Det er den anden død!


Åb. 20:14:

Døden og dødsriget blev styrtet i ildsøen. Det er den anden død, ildsøen. Og hvis nogen ikke fandtes indskrevet i livets bog, blev han styrtet i ildsøen. Ildsøen er faktisk fortabelsens sted, eller det vi kalder for helvedet og det er evigt pine, evig død, borte fra Gud der.


Lad os takke Gud for både døden og livet i Kristus, det fører til evigt liv.

Men lad os frygte den anden død, som fører til evig fortabelse.


Lad os leve Kristus iblandt mennesker så de tager imod frelsen fra fortabelsen og lad os have omsorg for Guds menighed, så de bliver bevaret og ikke skal gå ind i den anden død.


OPFORDRING TIL DIG! TØR DU DELE DET HER BUSKAB PÅ NETOP DIN SOCIALE PLATFORM? TØR DU LADE VÆRE?’


Amen.



SPØRGSMÅL/SVAR SET BIBLENS PERSPEKTIV

https://bibelenssvar.blogspot.com/


Jesu domstol

 

LINK

 

Jesu domstol

Læs afsnittet, vers referer til

Vi ved, Gud har bøger om hele vort liv, og der står om både Jesu domstol og Guds domstol, men det er to forskellige domme. En verdens dom og Jesus dom over Hans troende. Mange tro det er samme domstol vi troens skal dømmes ud fra hvilket ikke er sandt. Hvordan skulle nogen af os kristne så skulle dømme verdens nationerne eller hvordan skulle vi være undr Guds nåde og total renset i kraft af Jesus blod og tilgivede, hvis hele vort synderegister skulle læses op og vi skulle dømmes ud fra vore liv til enten fortabens Helvede eller evigt liv.

Vi må lære at holde Gud domstol og Herren Jesu domstol adskilt.

Vi vil her se på sagen

Dom kan ifølge grundteksten også betyde bedømmelse. Mange gange oversættes grundteksten generet eksempelvis bruger de dom over mange ting som faktisk kunne betyde bedømmelse.



Der er forskel på Guds dom og Hans domstol for ikke kristne, de der ikke tror på Jesu og er født på ny. Johannes 3 Vi som er i Jesus synder ikke. Romer 10.9-10. men vi derimod frelses fra dem gennem omvendelse og tro på Jesus Kristus. Tanken er, at Jesu død var en afsoning for menneskehedens synder, og at de, der omvender sig, får tilgivelse. Kristne opfordres til at leve et liv i kamp mod synden, hvilket gennem Guds nåde og Helligånden fører til sejr over den. 

Jesu død er som en afsoning af de synder, som ellers ville være straffen for menneskeheden.

  • Bibelen opfordrer kristne til at tage en kamp op mod synden i deres daglige liv, hvilket gøres ved at lade Guds lys skinne i klart i vore hjerter og ved at bruge kraften fra Helligånden.

    Dommen:

     De kristne, der kæmper mod og overvinder synden, vil ikke blive fordømt sammen med verden, men vil blive renset ved Jesu blod.  Og bedømt efter deres gerninger, det Bibelen omtaler som gode og onde gerninger. Ellr om Åndens frugt har været i deres liv-

Jesu domstol

Kan referere til den retssag, Jesus stod overfor for jødiske og romerske ledere, hvilket resulterede i hans dom til døden og efterfølgende korsfæstelse. Det kan også henvise til den kristne tro på, at alle mennesker, inklusive Jesus, til sidst skal stå til regnskab over for en guddommelig domstol.


Jesu retssag

De jødiske ledere anklagede Jesus for blasfemi og førte ham til den romerske statholder, Pontius Pilatus.


Pilatus dømte Jesus til at blive pisket og korsfæstet.

Dommen førte til, at Jesus blev tvunget til at bære sit kors til Golgata.


For vi skal alle fremstilles for Kristi domstol, for at enhver kan få igen for det, han har gjort her i livet, hvad enten det er godt eller ondt.


Dommen har altid fyldt meget i menneskers bevidsthed.

På den ene side erkender vi, at vi har et ansvar, og at livet ville være uden mening, hvis alt var lige meget. Men så på den anden side!


Jesus levede på vores vegne alt ud, som sandt menneske, og spejler vi os i ham, så ser vi, hvor langt vi er fra det, Gud havde tænkt sig, da han skabte mennesket i sit billede. Han skabte os i kærlighed og ønskede genkærlighed, men han fik i stedet utaknemlighed, ulydighed og egoisme. Vi modtager så meget, men vi tager imod det som en selvfølge og forfølger vore egne mål.


Bibelen er én lang beretning om denne udvikling lige fra de første tider og op til den dag, da Jesus kom til jorden, og hvor det siges, at »han kom til sit eget, men hans egne tog ikke imod ham«. Men udviklingen finder sted inden for hvert eneste menneskeliv. Der er intet at sige til, at dommen altid har optaget menneskers tanker.


Men når Paulus i sit andet brev til menigheden i Korinth skriver om dommen, taler han ikke med angst, men med fortrøstning. Ikke fordi han opfatter sit eget liv som så rent og retfærdigt, at han intet har at frygte, men fordi han tror evangeliets ord. Evangeliet er for ham det lys, der skinner i mørket, og som ingen angst og intet mørke kan få bugt med: »Thi Gud, der sagde: »Af mørke skal lys skinne frem«, han har ladet det skinne i vore hjerter til oplysning og til kundskab om Guds herlighed på Jesu Kristi ansigt.«


Vi dømmes ikke som syndere, en er frifundet i kraft af Jesus blod. Gud ser på os som Hans børn. Ikke som verdens børn der bliver dømt af Gud personligt. Vi er gået over fra døden til livet, til livet i og med Guds Søn Jesus.


Og hvad har et menneske at frygte, når det er det ansigt, vi skal se ved tidernes ende?


SØGSMÅL/SVAR SET I BIBELSK PERSPEKTIV


https://bibelenssvar.blogspot.com/


HVAD ER PÅSKE FOR NETOP FOR DIG?

 

LINK

 


HVAD ER PÅSKE FOR NETOP FOR DIG?


ER JESUS LEVENDE FOR DIG OG DIT LV?

#


Påsken er den ældste kristne fest. Men jøderne fejrede også påske før Jesu tid. I Det Gamle Testamente kan man læse, at påsken markerede israelitternes udfrielse af Egypten. Jesu død og opstandelse skete så netop under den jødiske påskefest.


Skærtorsdag indstiftede Jesus nadveren, da han indtog det sidste måltid med sine disciple. Dagen hedder skærtorsdag fordi Jesus vaskede disciplenes fødder og gjorde dem rene (og skære). Langfredag er koncentreret omkring Jesu domfældelse, korsfæstelse og død.


Langfredag bliver Jesus korsfæstet, han dør, og han bliver begravet. Men hvad markerer vi denne dag, og hvorfor kalder vi det egentlig langfredag? Langfredag kommer efter skærtorsdag og før påskedag. På denne dag markerer vi, at Jesus led og døde på korset, hvorefter han blev begravet i en klippehule.


påskedag. For på 2. påskedagen fortsætter man fejringen af Jesu opstandelse, og faktisk fejrede man også tredje påskedag helt indtil 1770. Påsken er en af de største kristelige højtider.


"På tredje dag opstanden fra de døde" lyder det i trosbekendelsen, og det er netop, hvad der skete påskedag ifølge Bibelen. Da en gruppe kvinder besøger Jesus' grav, opdager de, at han er væk. Her viser en engel sig for dem og fortæller, at han er genopstået.


Det er Guds kærligheds gave. At Gud din skaber og Far sendte sin Søn den elskede for at give sit liv for alle dine synder. Gud ønsker, du skal vende dig om til Hans Søn, Jesus. Der er ikke givet dig nogen anden hvor ved du kan kan blive frelst, få evigt liv i Hummen. Fordi. Så meget ekser Gud dig at han gav dig sin egen søn for, om du tror på Sønnen Jesus og har Jesus ved Den Hellige Ånd inde i dig. Da skal du ikke fortabes. Læs lige Johannes 3.


Jesus er døren ind i Guds rige, det er dig der må åbne din dør for Herren Jesus som banker på dit hjerteres dør. Jesus ønsker at give dig nyt, levende liv. Jesus er livet for netop dig. Han er opstandelsen og livet som Gud har givet dig. Du kan blive indpodet på Guds sande vintræ lige nu læs Johannes 15 RT DU DER?


Den son haw Jesus guds Søn, har livet, den som ikke har Guds Søm Jesus, skal dømmes af Gud ved Hans domstol over verden, den verden der fornægter Guds evangelium og Jesus kors. Den som har sønnen Jesus ved Den Hellige Ånd , er gået over fra døden til Livet, til Livet i og med Gud i kraft af Den hellige Ånds liv som Gud sendte på pinsedagen..


Du har brug for den levende Guds Søn som er opstandelsen og det levende livs vand.


Korset er tomt, det er gjort for dig, graven er to, Jesus er opstandelsen og dit liv, det er gjort. Jesus er taget tilbage til Himmelen det er sket på Himmelfartsdag dage for dig.


Jesus kommer tinage for at hente sin menighed/kirke, se på verden omkring dig. ’’


ER DU PARAT TIL AT M^DE GUD HERREN OG JESUS?


Jesus lever, hvorfor lever du?

Guds fred til dig

amen


SØGSMÅL/SVAR SET I BIBELSK PERSPEKTIV


https://bibelenssvar.blogspot.com/

fredag den 23. januar 2026

Efter døden, hvad så?

 

LINK

 

Efter døden, hvad så?


Læs altid hele afsnittet vers referer til


Lykkelig den mand, der tror på Jesus Kristus som sin personlige Frelser, og som derfor kan sige: "For mig er det at leve Kristus, og det at dø en vinding." Fil. 1:21. Han "vil hellere vandre bort fra legemet og komme hjem til Herren." 2. Kor. 5:8. Lykkelig den mand, som når han er sammen med hele sin familie, kan se sig om og sige: "Vi kender alle Herren; hvad der end sker, skal vi mødes igen." Salig den, som kan sige: "Skal jeg end vandre i dødsskyggens dal, jeg frygter ej ondt; thi du er med mig." Slm. 23:4.


Men tænk på de millioner, der ikke har noget håb, og som spørger: "Hvad vil der ske med mig? Jeg er i tresserne, i halvfjerdserne. Efter alt at dømme skal jeg snart dø. Findes der en Himmel? Findes der et Helvede? Hvad er der efter tilværelsen her?" Folk kan ikke lide tanken om død, dom og evig fortabelse i Helvede, derfor lytter de til enhver ny "isme" eller kult, som siger, at der ikke findes et sådant sted. Min bibel fortæller mig, at der i de sidste dage vil fremstå religiøse ledere, som vil blive fulgt af store skarer, fordi disse ledere fornægter sandheden om Bibelen, om Himmel og Helvede, om Jesus Kristus og andre sandheder. I Ap. G. 20:29 siger Paulus: "Jeg ved, at efter min bortgang skal der iblandt jer komme glubske ulve, som ikke vil spare hjorden." Og i 2. Tim. 3:13 siger han: "Onde mennesker og bedragere kommer længere og længere ud i det onde; de fører vild og farer vild." Også Peter advarer os med disse ord: "Men der optrådte også falske profeter i folket, ligesom der også blandt jer vil komme falske lærere, som vil liste fordærvelige vranglærdomme ind, idet de endog fornægter den Herre, som købte dem, og bringer hastig undergang over sig selv. Mange vil følge dem i deres løsagtighed, så sandhedens vej for deres skyld vil blive spottet." 2. Pet. 2:1-2. Jeg kunne nævne en hel hær af sådanne ledere.


I de sidste halvtreds år er der opstået sekter, som siger: "Vi tror ikke på et Helvede. Kom og slå følge med os!" Og store skarer følger dem. 70% af en gruppe adspurgte præster sagde for nylig: "Vi tror ikke på et Helvede." Men uanset om alle andre benægter det, så har jeg en bibel, hvori jeg alene i Det nye Testamente læser 162 gange. at der findes et sådant sted, og "jeg har den tillid til Gud, at det vil gå sådan, som det er sagt." Ap. G. 27:25. "Gud må stå som sanddru, om så hvert menneske er en løgner." Rom. 3:4.


Helvede er ikke graven.

Den mest populære, men også den farligste gruppe, når det drejer sig om dette emne, er Jehovas Vidner. De ler ad læren om den treenige Gud. De underordner Jesus under Faderen og kalder Ham Mikael, ærkeengelen. De fortæller folk, at Helvede betyder graven, og mange tror dem, fordi de ikke kender Bibelen. De kommer til din dør, og så snart de er indenfor, siger de: "Ved du, at der er to græske ord `hades' og `gehenna', de er begge oversat Helvede og betyder intet andet end graven?" De siger også, at det hebraiske ord "sheol" i Det gamle Testamente betyder graven. Det er ikke min hensigt at bringe Det gamle Testamente ind i emnet; thi Kristus bragte liv og udødelighed for dagen ved evangeliet, gennem Det nye Testamente. Derfor vil jeg blot ganske kort nævne nogle få kendsgerninger fra Det gamle Testamente. Der er et hebraisk ord "queber". Det er det ord, der er oversat til grav. "Sheol" er stedet for de afdødes sjæle. Enhver, som virkelig ønsker at være oprigtig, bør undersøge de følgende fem punkter:


Ved at studere Det gamle Testamente vil du opdage, at legemet aldrig går til sheol, som Jehovas Vidner oversætter til graven, men det går til queber (nævnt 37 gange), hvilket viser, at queber er graven, og sheol er stedet, hvor den afdødes sjæl går hen, når den forlader legemet. Sheol er aldrig nævnt som noget på jordens overflade, hvorimod queber er nævnt 32 gange som noget her på jorden. Dette beviser, at queber er graven og sheol stedet, hvor sjælen opbevares, når den forlader legemet. Et menneske lægger aldrig et andet menneske i sheol, men 33 gange nævnes det: han begravede ham. Dette viser, at vi kan grave en grav og lægge et andet menneske i den, men vi kan ikke placere et andet menneske i sheol. Der står ingen steder, at et menneske graver et sheol, derimod nævnes det 6 gange, at han graver et queber. Det viser, at vi kan grave en grav, men vi kan ikke berede en plads for sjælen. Der tales aldrig om, at et menneske rører ved sheol, men 6 gange nævnes det, at han rører ved queber. Det viser os, at mennesket kan røre ved graven, men ikke ved stedet, hvortil de afdødes ånder går.


Nu vil vi beskæftige os med Det nye Testamente. "Sheol" er det hebraiske ord, som er oversat Helvede, hvilket er det samme som det græske ord "hades". Jesus prædikede mere om Helvede end nogen anden

Når du studerer Det nye Testamente, vil du lægge mærke til, at Jesus Kristus taler om Helvede 22 gange. Denne kendsgerning vil jeg gerne understrege. I dag er der mange mennesker, som siger: "Åh, den prædikant kan jeg ikke fordrage. Han er en Helvedes-prædikant." Vel, er du blandt dem, der siger sådan, hader du Jesus Kristus. Af de 24 gange, ordet Helvede findes i Det nye Testamente, har Jesus brugt det, forkyndt det 22 gange. Apostelen Jakob en gang og apostelen Peter en gang. Hvis du studerer græsk, det sprog vi har fået Det nye Testamente fra, vil du se, at Jesus bruger to ord: hades og gehenna. Hvorfor? Taler Han om to forskellige steder? Ja! En slags skærsild? Nej! Som en illustration af dette kan vi tænke på en mand, der er blevet grebet på grund af en forbrydelse. Ved anholdelsen bliver han ikke ført til det egentlige fængsel, fordi hans sag endnu ikke er blevet behandlet. Han bliver derimod holdt under varetægt i en lokal arrest, indtil hans sag er behandlet. Bliver han fundet skyldig, overføres han til fængslet. Du kan ikke omgående sætte en mand i fængsel; hans dom skal først afsiges.


Dommen.
Hver gang, du møder ordet hades, betyder det "den lokale arrest" - stedet, hvor den ufrelste venter til dommens dag. Når du møder ordet gehenna, betyder det "fængselet" - stedet, hvor sjælen anbringes efter dommens dag. I dette øjeblik er der ikke en eneste sjæl i gehenna; de er alle i hades, fordi dommens dag endnu ikke er kommet. Deres sag er endnu ikke behandlet. De venter i hades, hvorfra de vil blive ført ud for at blive dømt og derefter sendt til det endelige fængsel, gehenna. Kan dette bevises? Ja, det fremgår af Johs. Åb. 20:13-14: "Og havet gav de døde tilbage, som var i det, og døden og Dødsriget (hades) gav de døde tilbage, som var i dem." Lagde du mærke til noget? "Døden og hades." Døden er graven, hvor legemet er. Hades er stedet, hvor sjælen er. Graven giver legemet tilbage, og hades giver sjælen tilbage, sjæl og legeme genforenes, og den ufrelste står foran Gud for dommens trone. "Og de blev dømt, hver efter sine gerninger. Og døden og Dødsriget blev kastet i ildsøen. Dette er den anden død: ildsøen." Ildsøen er det samme som gehenna.


Når en kristen dør, bliver hans legeme lagt i graven, men hans sjæl går til Jesus for at være sammen med Ham. Ved bortrykkelsen, når Herren kommer for at hente sin menighed, bringer Han den hensovede med sig (1. Tess. 4:14), det vil sige, Han bringer sjælen med sig fra Himmelen og kommer for at hente hans legeme, for det siges i vers 16: "Først skal de døde i Kristus opstå." Ved borttykkelsen bliver den troendes sjæl genforenet med hans legeme. På samme måde går det med den ufrelste. Når han dør, bliver hans legeme lagt i graven, og hans sjæl går til hades. Det er et pinested, men pinen er ikke så slem, som når han efter dommen bliver kastet i gehenna - det endelige fængsel. Hans legeme venter i graven, hans sjæl venter i hades. Gud oprejser hans legeme fra de døde og fører hans sjæl ud fra hades. Han står nu som et helt menneske foran dommeren. Legeme, sjæl og ånd bliver til sidst kastet i det endelige fængsel - gehenna.


Hvad er hades?

Jesus og apostlene brugte ordet "hades" elleve gange. Vi vil nu se på disse henvisninger. Og husk, at hades er det sted, hvor den ufrelste venter i dette øjeblik. Hvis du skulle dø uden Jesus Kristus i nat, ville du blive ført til dette sted for at vente på opstandelsen og dommens dag for derpå at blive kastet i gehenna. Det første sted, hvor vi finder ordet hades, er i Matt. 11:23, hvor Jesus siger: "Og du, Kapernaum! Mon du skal ophøjes indtil Himmelen? Til Dødsriget (hades) skal du fare ned." I de følgende vers vil vi benytte grundtekstens ord: hades. Matt. 16:18 - "På den klippe vil jeg bygge min kirke, og hades' porte skal ikke få magt over den. " Luk. 10:15 - "Og du, Kapernaum! Mon du skal ophøjes indtil Himmelen? Til hades skal du fare ned!" Luk. 16:23 - "Da han slog sine øjne op i hades, hvor han var i pine, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød." Han var altså ikke i en grav, men i hades, hvor han pintes. Ap. G. 2: 27 - "Thi du vil ikke lade min sjæl (ikke legeme) blive tilbage i hades, ikke heller lade din Hellige se forrådnelse." Ap. G. 2:31 - "...hverken skulle Han (Hans sjæl) lades tilbage i hades, ej heller skulle Hans kød se forrådnelse." 1. Kor. 15:55 - "Hades, hvor er din sejr?" Johs. Åb. 1:18 - "Jeg var død, men se, jeg lever i evighedernes evigheder, og jeg har dødens og hades' nøgler." Døden er stedet, hvor legemet har været; hades er stedet, hvor sjælen har været. Johs. Åb. 6:8 - "...`Døden', og hades var hans følgesvend." Johs. Åb. 20:13 "Og havet gav de døde tilbage, som var i det (i opstandelsens øjeblik), og døden (= graven) og hades (hvor sjælen har været) gav de døde tilbage, som var i dem; og de blev dømt, hver efter sine gerninger." Du ser, hvorfor de blev givet tilbage fra graven og hades. De skulle dømmes. Hvad sker der så med dem? Johs. Åb. 20:14 - "Og døden og hades (legemet og sjælen) blev kastet i ildsøen. Dette er den anden død: ildsøen = gehenna."


Hvad er gehenna?

  1. Jehovas Vidner har nerver til at sige, at de får en rolig og fredfyldt grav. Hvis du dør uden for deres religion, forbliver du i graven altid. Det hele er forbi. Ved du, hvad Jesus brugte for at illustrere gehenna? Han brugte Hinnoms dal. Ifølge Det gamle Testamente var Hinnoms dal stedet, hvor der blev ofret til guderne. Der var en frygtelig jamren, når offerdyrene blev kastet i ilden. Også børn blev ofret til Molok (2. Kong. 23: 10; Jer. 7: 31) . "Der skal der være gråd og tænderskæren. " På Det nye Testamentes tid var det Jerusalems losseplads. Her blev alt affald henkastet, og ilden brændte år efter år; der steg en stadig røg op herfra, og når Jesus talte om den evige straf, henviste Han til Hinnoms dal (gehenna) syd for Jerusalem og sagde, at sådan ville det blive i gehenna. Hvis gehenna er en grav, må alle disse falske sekter kunne bevise det. Ville Jesus så ikke, når Han talte om den evige fortabelse, have henvist til en grav og sagt: "Sådan vil det blive i gehenna!"? Eller Han ville snarere have peget mod nord i retning af kirkegården. Det ville folk have forstået. Men Jesus henviste ikke til en grav eller til noget, der lignede død. Derimod henviste Han til Hinnoms dal og sagde: "Sådan vil det blive i gehenna." Ingen kan få en grav ud af det sted - eller det vers, jeg nu vil nævne. Og husk, dette er det endelige opholdssted efter dommen. Hvis du ikke kan lide, hvad jeg siger, minder jeg dig om, at det er Jesus Kristus, der taler; jeg citerer Ham blot: "Den, som siger: `Du dåre!' er skyldig til Helvedes (gehennas) ild." Matt. 5:22.


Der er ingen ild i graven.

Lad mig anvende Jehovas Vidners udlægning her. "Den, som siger: `Du dåre!' er skyldig til gravens ild." Hvilken slags ild brænder i graven? Jesus henviste til Hinnoms dal, hvor ilden brændte dag og nat, og Han sagde, at sådan ville ilden brænde i gehenna. I mange af de følgende vers bruger Jesus ordet ild i tilslutning til ordet gehenna. "Men hvis dit højre øje forarger dig, så riv det ud og kast det fra dig; thi det er bedre for dig at miste et af dine lemmer, end at hele dit legeme kastes i gehenna." Matt. 5:29. "Og hvis din højre hånd forarger dig, så hug den af og kast den fra dig; thi det er bedre for dig at miste et af dine lemmer, end at hele dit legeme kommer i gehenna." Matt. 5:30. "Og frygt ikke for dem, som dræber legemet, men ikke kan dræbe sjælen; frygt snarere for Ham, som kan ødelægge både sjæl og legeme i gehenna." Matt. 10:28.


I Matt. 18:9 taler Jesus igen om at rive øjet ud, og skønt det ville være smerteligt, siger Han: "Det er bedre for dig at gå enøjet ind til livet end at kastes i gehennas ild." Her udlægger Han igen, hvad gehenna er - ikke en stille, fredfyldt grav! " Ve jer, I skriftkloge og farisæere, I hyklere! thi I drager om til lands og til vands for at vinde en eneste proselyt; og når han er blevet det, gør I ham til et barn af gehenna, dobbelt så slemt, som I selv er." Matt. 23:15. "I slanger, I fugleunger! hvordan kan 1 undgå at dømmes til gehenna?" Matt. 23:33. I Markus kap. 9 bruger Jesus ordet gehenna tre gange - i versene 43, 15 og 47; og i versene 44, 46 (disse to er udeladt i den danske oversættelse) og 48 forklarer Jesus, hvad gehenna er: "hvor deres orm ikke dør, og ilden ikke slukkes." Kom nu ikke og fortæl mig, at gehenna er graven.


Jesus sagde: "Hvis din hånd forarger dig, så hug den af! Det er bedre for dig at gå vanfør ind til livet end at fare til gehenna til den uudslukkelige ild med begge hænder i behold, hvor deres orm ikke dør, og ilden ikke slukkes." "Og hvis din fod forarger dig, så hug den a/! Det er bedre for dig at gå hall ind til livet end at kastes i gehenna med begge fødder i behold, hvor deres orm ikke dør, og ilden ikke slukkes." "Og hvis dit øje forarger dig, så riv del ud! Det er bedre for dig at gå enøjet ind i Guds rige end med begge øjne i behold at kastes i gehenna, hvor deres orm ikke dør, og ilden ikke slukkes." Mark. 9:43-48. Fik du fat på det? Hvad Jesus nævner i versene 43, 45 og 47 forklarer Han i versene 44, 46 og 48 som stedet, hvor deres orm ikke dør, og hvor ilden ikke slukkes. Hvis du kan få en grav ud af det, er du en mirakelmand. "Men jeg vil vise jer, hvem I skal frygte for" - og det er Frelseren, der siger det - "frygt for Ham, som efter at have taget livet har magt til at kaste i gehenna." Luk. 12:5. Hvis vi anvender sekternes udlægning her, ville det lyde: "Frygt ikke for ham, som kan slå legemet ihjel, men frygt for ham, som kan begrave det."


Hvem bedemanden er, betyder intet for os, så det kan ikke være legemet, Jesus her taler om. Han siger: "Frygt ikke for ham, som kan tage dit liv. Men du har en sjæl i dit legeme; den vil leve evigt et eller andet sted. Frygt for Ham, som har magt til at kaste sjælen i gehenna." Her taler Jesus ikke om graven. I Jak. 3:6 tales der om en uregerlig tunge: "Også tungen er en ild. Som en verden af uretfærdighed sidder tungen blandt vore lemmer; den

besmitter hele legemet, ja, sætter `tilværelsens hjul' i brand og er selv sat i brand af gehenna." Tre gange taler Jakob her om ild, og han sammenligner den med gehenna. Hvordan vil du lå det til at betyde en rolig, fredfyldt grav? Og endelig i 2. Pet. 2:4 taler Peter således om faldne engle: "Thi Gud skånede ikke de engle, der syndede, men styrtede dem i afgrunden og lod dem bevogte i mørkets huler indtil dommen."


Vi har nu nævnt alle de 24 steder, hvor ordet Helvede forekommer i Det nye Testamente. Du vil ikke i et eneste af disse vers kunne få ordet "hades" til at betyde grav og langt mindre ordet "gehenna", for Jesus henviste til Hinnoms dal og sagde. at sådan ville det blive i Helvede.


Beskrivelse af Helvede.

I dit Ny Testamente er der yderligere 139 vers, som beskriver et sådant sted uden at nævne det ved navn, så hvis de 24 steder, vi har citeret om Helvede, ikke fandtes i Bibelen, kunne du stadig bevise, at der findes et sådant sted. Du ville måske ikke vide, hvad du skulle kalde det, hvis det ikke var blevet kaldt Helvede andetsteds, men du ville vide, at der fandtes et sådant sted. I Matt. 13:40-42 siger Kristus: "Ligesom nu rajgræsset samles fra og brændes i ild, således skal det ske ved verdens ende, Menneskesønnen skal sende sine engle ud, og de skal samle og fjerne fra Hans rige alle, der frister andre til fald, og dem, som øver lovløshed; og de skal kaste dem i ildovnen; der skal der være gråd og tænderskæren. " Igen i Matt. 13:50 taler Han om "ildovnen". Hvor er ildovnen? Sig mig det, hvis der ikke findes noget Helvede! Til dem på sin venstre side siger Kristus: "Gå bort fra mig, I forbandede! til den evige ild, som er beredt Djævelen og hans engle." Matt. 25:41. Hvor er ilden, hvis der ikke er noget Helvede? "Ja, men det er ilden, som er evig, ikke straffen," vil nogle sekter sige. Vent et øjeblik! Hvad står der i vers 46? "Og disse skal gå bort til evig straf." Den evige ild i vers 41 udgør den evige straf i vers 46. Skil ikke disse ad! Det bliver nødvendigt med gentagelser af noget af det, jeg har sagt, for jeg ønsker at prente det uudsletteligt i dit sind. Med verdens ende for øje siger Johannes Døber:" . avnerne skal Han opbrænde med uudslukkelig ild." Matt. 3:12. Hvor er den uudslukkelige ild, hvis der ikke er et Helvede? Der er intet navn i ovennævnte skrift-sted, men når verden skal dømmes, vil der være et sted med uudslukkelig ild. "Gå ind ad den snævre port; thi vid er den port og bred den vej, som fører til fortabelsen, og mange er de, der går ind ad den; og snæver er den port og trang den vej, som fører til livet, og få er de, der finder den." Matt. 7:13-14. Hvis den vej, som fører til fortabelsen, var graven, ville Jesus ikke have sagt, at mange er de, som går ind ad den. Han ville derimod have sagt, at alle går ind ad den, for vi skal alle den vej, medmindre, Jesus henter os forinden.


Evig straf.

En ting mere. Der tales også om evigt liv. I Matt. 25:46 nævner Jesus både evigt liv og evig straf. Ordet "evig" har i begge tilfælde den samme betydning. Hvis der ikke er en evig straf - intet evigt Helvede, er der heller ikke et evigt liv - ingen evig Himmel. Det samme græske ord er brugt i begge tilfælde. Tro det hele eller intet af det! Jeg er træt af at høre på de mennesker, som tror alt, hvad Bibelen siger om Himmelen, men som ikke vil tro, hvad den siger om Helvede. Jeg vil gerne gøre dig opmærksom på noget. For hver gang ordet "Himmelen" nævnes i Bibelen, nævnes "Helvede" ti gange. Du gør klogt i at tro hele Guds ord. "Den, som er vantro, skal blive fordømt." Mark. 16:16. Fordømt til hvad? "Hvor deres orm ikke dør, og ilden ikke slukkes." Mark. 9:44, 46 og 48. Der er intet navn nævnt her, men hvad er det, der tales om? De ældste bibelfortolkere udlægger det som stedet, hvor hukommelsen ikke dør. Mennesket i et evigt Helvede med en aldrig svigtende hukommelse! Der vil blive tænkt på forsømte anledninger; på dage, hvor man kunne have vendt sig til Kristus; på aftener, hvor man kunne have taget imod frelsen; på møder, hvorfra man gik og sagde: "Jeg vil ikke have noget med Jesus at gøre" Hukommelsen vil ikke dø.


Evig vrede.

I Johs. 3:36 siger Jesus: "Den, som tror på Sønnen, har evigt liv." Slutter Han her? Nej! Fortsættelsen lyder: "Den, som ikke lyder (tror) Sønnen, skal ikke se livet, men Guds vrede bliver over ham." Det er en evig vrede; den bliver over ham. "Undres ikke herover! thi den time kommer, da alle de, som er i gravene, skal høre Hans røst, og de skal gå frem: de, som har gjort det gode, for at opstå til liv, men de, som har øvet det onde, for at opstå til dom." Johs. 5:28-29.


For at hjælpe dig må jeg gentage noget af det, jeg har sagt. De døde er allerede i graven. Jehovas Vidner og andre sekter siger, at Helvede er graven. Hvis der ikke er noget Helvede, må det betyde, at Gud fører dem ud af graven, for at Han kan bringe dem tilbage til graven igen. Ville det ikke være en besynderlig Gud, som handlede således? Grunden til, at Gud fører dem frem af graven, er den, at de skal dømmes; det er opstandelsen til dom til gehenna. "Thi Han har fastsat en dag, da Han vil dømme jorderig med retfærdighed." Ap. G. 17:31. Hvorfor, hvis der ikke findes et sted, hvortil den ufrelste bliver sendt efter dommen? "Men ved din hårdhed og dit ubodfærdige hjerte samler du dig vrede til vredens dag, da Guds retfærdige dom skal åbenbares." Rom. 2:5. Dette vers viser, at der er en gradsforskel, hvad straf angår, når de føres fra hades til gehenna. Herren siger, at de samler, opsamler vrede indtil vredens dag. Hvornår er vredens dag? Når Guds retfærdige dom åbenbares. Er der grader med hensyn til døden? en meter, to meter eller tre meter under jorden? Nej! Hvordan kan man samle sig vrede til vredens dag? Fordi der er grader af straf i gehenna efter dommen. Se for eksempel Matt. 11:23-24, hvor Jesus siger: "Og du, Kapernaum! Mon du skal ophøjes indtil Himmelen? Til Dødsriget skal du fare ned! thi hvis de kraftige gerninger, som er sket i dig, var sket i Sodoma, da var den blevet stående til den dag i dag. Men jeg siger jer: Det skal gå Sodomas land tåleligere på dommens dag end dig." "Over dem . . . kommer vrede og harme, trængsel og angst" - over hvert legeme? Nej! "over hver menneskesjæl." Rom. 2:8-9.


I 2. Tess. 1:7-9 taler Paulus om den dag, da Herren Jesus åbenbares fra Himmelen, når Han kommer for at dømme jorden med ild. Men det ender ikke her. Han kommer"med flammende ild, og bringer straf over dem, der ikke vil vide af Gud at sige, og over dem, som ikke er lydige mod vor Herres Jesu evangelium; de skal nemlig straffes med evig undergang bort fra Herrens ansigt og fra Hans vældes herlighed." Hebræerbrevets forfatter taler om "de dødes opstandelse og evig dom." Hebr. 6:2. De er allerede døde. Hvorfor så opvække dem for at sende dem tilbage til de døde? Fordi der er en opstandelse til evig dom. "Til sidst sættes der ild på den" (den frafaldne). Hebr. 6:8. Det er synderens endeligt.


Dommen efter døden.

"Og så vist som det er menneskenes lod en gang at dø og derefter dømmes." Hebr. 9:27. Er døden da ikke dommen? Nej, efter døden kommer dommen! "...en frygtelig forventning om dom og en nidkærheds brand, som skal fortære de genstridige." Hebr. 10:27. Og hvad mener du om dette vers: "Således forstår Herren... at bevogte de uretfærdige til straffen på dommens dag." 2. Pet. 2:9. Bevogte de døde? Har de ikke allerede fået deres straf? Nej! De døde bliver bevogtet til straffen på dommens dag. Altså er straffen ikke døden. "Og røgen fra deres pine stiger op i evighedernes evigheder; og de har ikke hvile hverken dag eller nat." Jobs. Åb. 14:11.


Der er dem, som siger: "Ah, ilden er slukket i løbet af et minut; det er øjeblikkelig udslettelse". Et par bibelvers viser klart, at denne teori er forkert. I Johs. Åb. 19:20 læser vi: "Og dyret blev grebet og sammen med det den falske profet... De blev begge kastet levende i ildsøen, som brænder med svovl." Derefter læser vi i kap. 20:10, hvad der sker 1000 år senere: "Og Djævelen, som havde forført dem, blev kastet i ild- og svovlsøen, hvor også dyret og den falske profet var; og de skal pines dag og nat i evighedernes evigheder." Dyret og den falske profet var der altså stadig efter 1000 års forløb. De var ikke blevet til en luftart eller til aske. De var stadig i ildsøen. De ufrelstes endelige opholdssted, gehenna, er det samme som ildsøen. "De døde blev dømt." Johs. Åb. 20:12. "Og hvis nogen ikke fandtes indskrevet i livets bog, blev han kastet i ildsøen." kap. 20:15. I kap. 20:14 og 21:8 kaldes ildsøen "den anden død." Hvis du stadig ikke er overbevist, bør du få fat i en bibelordbog, og kontroller så henvisningerne under de følgende ord, som anføres alfabetisk: brænde, djævel, dom, evig, flamme, forbandet, fordømmelse, fordømt, fortabelse, frygtelig, gråd, ild, kval, lide, lue, mørke, onde, pine, straf, trængsel, undergang, uudslukkelig.


Et blik ind i Helvede.

Luk. 16:19-31. Min ven, der findes et Helvede. Og nu vil vi se på en kort tale, Jesus holdt om dette emne. Den er berettet i Lukas 16:19-31. Her taler Jesus om hades, hvor alle de ufrelste befinder sig nu. Det er stedet, hvor du går hen, hvis du dør uden Kristus. Der skal du være indtil dommens dag, hvorefter du vil blive overført til dit endelige opholds-sted, gehenna. Alt, hvad der vil være i gehenna, finder du også i det nuværende hades. Blot vil tilstanden i gehenna blive værre, fordi din sag nu har været for, og dommen er afsagt. "Åh, det er kun en Lignelse," siger du. Vent et øjeblik. Hvad er en lignelse? En lignelse illustrerer en evig sandhed. Og hvad er det, Jesus forsøger at illustrere, hvis der -ikke er et evigt Helvede? I øvrigt kan jeg ud fra mangfoldige bibel-vers bevise, at hvert eneste ord i denne tekst er sandt, set ud fra et læremæssigt synspunkt. Der kan derfor ikke blot være tale om en lignelse; det læremæssige indhold stemmer overens med resten af Bibelen. Vi lytter nu til Jesu ord: " Også den rige døde og blev begravet. Da han slog sine øjne op i Dødsriget, hvor han var i pine, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød. Da råbte han: `Fader Abraham! forbarm dig over mig, og send Lazarus, så han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge; for jeg pines her i denne lue.' Men Abraham sagde: `Mit barn, husk på, at du har fået dit gode, mens du levede, og Lazarus ligeså det onde; nu trøstes han her, men du pines. Tilmed er der lagt en dyb afgrund mellem os og jer, så at de, som vil gå herfra over til jer, ikke kan det, og heller ikke kan de komme derfra over til os.'" v. 22 b-26.


Vi lever videre.

For det første lærer vi her, at Helvede er et sted, hvor livet aldrig ophører. Den rige mand døde og blev begravet, og i Dødsriget slog han sine øjne op og kunne se. Han havde et hoved og kunne løfte det. Når du bliver lagt i en grav, kan du ikke løfte dit hoved og se i en anden retning. Det kunne denne mand. Han så Abraham langt borte. Han havde en stemme, så han kunne råbe: "Fader Abraham! forbarm dig over mig." Han havde en tunge og et svælg, der brændte af tørst, for han sagde: "Send Lazarus, så han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge; for jeg pines her i denne lue." Han havde ører, så han kunne høre Abrahams svar: "Tilmed er der lagt en dyb afgrund mellem os og jer, så at de, som vil gå herfra over til jer, ikke kan det, og heller ikke kan de komme derfra over til os." Altså: "Vi kan ikke komme til jer, og I kan ikke komme til os." Det er et sted, hvor der er liv, for den rige mand siger til Abraham: "Så beder jeg dig, fader! at du vil sende ham til min faders hus _ thi jeg har fem brødre _ for at han kan vidne for dem, så ikke også de skal komme i dette pinested." v. 27-28. Han vidste, at hvis brødrene omvendte sig, ville de ikke komme til det pinested, hvor han var, og derfor ønskede han, at en eller anden skulle gå til dem og fortælle dem om Jesus.


Min ven! om også du omvender dig - eller uanset hvor god en kristen du er, vil du en dag blive lagt i graven, hvis ikke Jesus kommer, før du dør. Det kan derfor ikke være graven, den rige mand ønskede at frelse sine brødre fra, men "dette pinested", som er evigt, og hvortil intet frelst menneske kommer. "Hvem kan bo ved fortærende ild, hvem kan bo ved evige bål." Es. 33:14. "Gå bort fra mig, I forbandede! til den evige ild." Matt. 25:41. "De skal nemlig straffes med evig undergang." 2. Tess. 1:9. "Dem venter mørke og mulm til evig tid." Judas Brev v. 13.


I Helvede bliver ens ønsker og behov ikke opfyldt For det andet er det et sted, hvor ønsker og behov ikke bliver tilfredsstillet. Det er en rig mand, der tales om. Han havde haft så travlt med at samle sig rigdomme, at han ikke havde haft tid til at søge Gud, gå i kirke eller tænke på sin familie. Han døde og efterlod det hele, og hans slægtninge har antagelig forbandet ham, fordi hans formue blev årsag til megen strid imellem dem. Hvor tåbeligt! Hvor meget bedre ville det ikke have været, hvis han havde givet sig tid til at søge Gud, så hans sjæl havde været rede til at møde Ham. Det er ikke så underligt, at Jesus sagde: "Thi hvad gavner det et menneske at vinde den hele verden og at bøde med sin sjæl?" Mark. 8:36. Dine penge vil ikke hjælpe dig, når du er død. "Thi vi har ikke bragt noget med ind i verden, og kan heller ikke bringe noget ud af den. Når vi har føde og klæder, skal vi lade os nøje med det." 1. Tim. 6:7-8. Og i de følgende to vers fortsætter Paulus med at advare mod at søge rigdom: "thi kærlighed til penge er en rod til alt ondt; drevet af den er nogle faret vild fra troen og har voldt sig selv megen bittersmerte." Kærlighed til penge - mere, mere! Ingen tid til Gud! Ekstra arbejde! Ingen tid til at læse i Bibelen! Denne mand ønskede kun en finger, dyppet i vand til at læske sin tunge, men hans penge kunne ikke hjælpe ham til dette. Din bankkonto vil heller ikke hjælpe dig.


Måske er dit behov spiritus. Du må have det, og det ødelægger dit liv her og vil ødelægge dine chancer for at få evigt liv i eje, thi "ingen drankere, skal arve Guds rige." 1. Kor. 6:10. Hvis du blot en gang har været beruset, må du angre og vende dig til Jesus Kristus. Gud siger: "En spotter er vinen, stærk drik slår sig løs, og ingen, som raver deraf, er viis." Ordsp. 20:1. "Hør ikke til dem, der svælger i vin." Ordsp. 23:20. "Se ikke til vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i bægeret; den glider så glat." Ordsp. 23:31. Hvorfor? Fordi den vil ødelægge din sjæl og bringe den under dom. For andres vedkommende er det fornøjelser. Du lever i sus og dus og går kun op i at more dig. "Den, som lever efter sine lyster, er levende død." 1. Tim. 5:6. Atter andre lever kun for sex. Jeg bryder mig ikke om, hvad psykiatere, psykologer eller nogle af dine lærere i skolen siger; de kender ikke Gud. Min bibel siger om dem, der slår sig løs og ikke kender til skam: "Han ved ej, at skyggerne (de døde) dvæler der, hendes (dårskabens) gæster er i Dødsrigets dyb." (Ordsp. 9:13-18).


"Hold ægteskabet i ære i et og alt. Besmit ikke ægtesengen; thi utugtige og ægteskabsbrydere skal Gud dømme." Hebr. 13:4. Du tror, at et øjebliks nydelse er mere værd end din sjæl, som for evigt skal være i Helvede, skilt fra Gud. Du synes, jeg griber et meget isoleret vers. Nej! Der er masser al lignende vers. Se blot Rom. 1:28: Ef. 5: 5-8: Gal. 5: 19-21: Johs. Åb. 21:8 og 22: 15. Mange flere kunne nævnes. Ingen, som udøver seksuel synd. skal se Gud. Du må angre din synd og vende dig til Jesus Kristus. Kan det betale sig! Helvede er et sted. hvor lyster og behov ikke hilser tilfredsstillet! Du siger, at du bliver nødt til at tilfredsstille dit legeme, og så tager du LSD, hash, heroin eller andre stoffer. Ved du, at Bibelen siger. at udenfor (i Helvede) er hundene og giftblanderne? (Johs. Åb.22: 15). Ordet giftblander kommer al det græske ord pharmakeia, hvorfra vi har ordet farmaci (videnskaben om lægemidlernes fremstilling), og netop disse midler er medvirkende til, at mange bliver narkomaner, narkotikakøbere og

narkotikaforhandlere. Helvede er stedet, hvor dine behov ikke bliver tilfredsstillet. Hvad vil du gøre der?


Helvede er pinestedet.

For det tredje - Helvede er et sted, hvor der er ubeskrivelig lidelse. Husk, det er Jesus, der taler. Lyt til Ham nu. I en lille prædiken, der kunne holdes på 90 sekunder, bruger Jesus ordet "pine" fire gange. "Da han slog sine øjne op i Dødsriget, hvor han var i pine, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød." vers 23. "Da råbte han: Fader Abraham! forbarm dig over mig, og send Lazarus. så han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge: for jeg pines her i denne lue!" vers 24. "Men Abraham sagde: 'Mit barn, husk på. at du har fået dit ,gode, mens du levede. og Lazarus ligeså det onde; nu trøstes han, men du pines.'" vers 25. "Da sagde han: 'Så beder jeg dig, fader! at du vil sende ham til min faders hus, thi jeg har fem brødre _ for at han kan vidne for dem, så ikke også de skal komme i dette pinested.'" vers 27-28. "Det er hård tale. Det bryder jeg mig ikke om at høre." siger du. Det er Guds ord, min ven! Det er på tide, du hører Bibelens budskab forkyndt, og dens sandheder fremlagt uafkortede.


Jeg tror, det var med tårer i øjnene, at Jesus sagde disse alvorlige ord: "Og hvis din hånd forarger dig, så hug den af! Det er bedre for dig at gå vanfør ind til livet end at fare til Helvede til den uudslukkelige ild med begge hænder i behold, hvor deres orm ikke dør, og ilden ikke slukkes. Og hvis din fod forarger dig, så hug den af! Det er bedre for dig at gå halt ind til livet end at kastes i Helvede med begge fødder i behold, hvor deres orm ikke dør, og ilden ikke slukkes. Og hvis dit øje forarger dig, så riv det ud! Det er bedre for dig at gå enøjet ind i Guds rige end med begge øjne i behold at kastes i Helvede, hvor deres orm ikke dør, og ilden ikke slukkes." Mark. 9: 43-48. Det er den kærlige og medlidende Frelser, der med sorg i hjertet siger disse ord.


I helvede opholder de gudløse sig.

For det fjerde - Helvede er et sted, hvor man er i selskab med ugudelige. "Eller ved 1 ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Far ikke vild! hverken utugtige (utugt = seksuelt samliv uden for ægteskab) eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller de, der lader sig bruge til unaturlig utugt, eller de, der øver den (homoseksuelle), eller tyve eller havesyge, ingen drankere, ingen æreskændere (dem, der mundhugges, strides og river hinanden i stumper og stykker i kirken), ingen røvere (svindlere og bedragere i forretningssager) skal arve Guds rige." 1. Kor. 6: 9-10. Eller hvad mener du om det følgende ord: "Men de feje og utro og afskyelige og morderne og de utugtige og troldmændene og afgudsdyrkerne og alle løgnerne, deres plads er i søen, som brænder med ild og svovl." Jobs. Åb. 21:8.


De fleste af jer hører ikke med blandt de seks sidste, men hvad med de to første kategorier? "De feje (frygtsomme) og utro (vantro)" - det er ifølge Bibelen dem, som ikke tror på Jesus. Om dem siger Han selv: "I skal dø i jeres synder; thi hvis 1 ikke tror, at jeg er den, jeg er, skal I dø i jeres synder." Johs. 8: 24. En vantro er ikke et menneske, som siger, at der ingen Gud er; men en, som ikke vil anerkende Kristus som Gud og modtage Ham som sin Frelser.


Hvorfor er de vantro?

Hvorfor er de vantro? Fordi de er feje og frygtsomme. "Jeg ville gerne gå frem til forbøn. Jeg ville gerne frelses. Jeg tror, det er den rigtige vej. Jeg tror budskabet om korset. Jeg tror, at Jesus døde for min skyld. Men hvis jeg går frem og bekender, at jeg vil følge Jesus, hvad vil mine naboer så sige, hvis de hører det? Hvad vil min familie sige?" De er feje og frygtsomme, de skammer sig ved at tage skridtet, derfor er de vantro. "Oh, jeg er ingen dranker. Jeg er ingen ægteskabsbryder. Jeg er ingen løgner." Nej, men du er vantro, fordi du er bange for at bekende din tro. De vantro er også blandt de fortabte. Men jeg har gode nyheder. Hør her! Helvede er et sted, som er ualmindelig godt bevogtet. Foran Helvede står i dag Jesu Kristi kors; det kors, hvorpå Han hang; det kors, hvorpå Han udgød sit blod. Tænk på tornekronen, som blev presset ind i Hans kød. Tænk på, hvordan Han blev hånet, spyttet på, slået i ansigtet og pisket til blods. Tænk på naglerne i Hans hænder og fødder og på blodet, der flød fra Hans sår. Åh, hvor Jesus led. Hvorfor? Fordi Han ikke vil, at nogen skal fortabes (2. Pet. 3: 9). Ingen - ingen! Han vil ikke, at jeg skal fortabes. Han vil ikke, at du skal fortabes. Men Han "vil at alle mennesker skal frelses og komme til erkendelse af sandheden." Jesus Kristus kom for at forkynde sandheden. "Der er et Helvede", siger Han, "men jeg vil gå til korset. Jeg vil bære dit Helvede i mit legeme. Jeg vil tage enhver smerte, al straffens kval på mig." Og da de rakte Ham den bedøvende drik, ville Han ikke have den. "Jeg vil bære al Helvedes smerte for synderen." "Thi således elskede Gud verden, at Han gav sin Søn den enbårne, for at enhver, som tror på Ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv." Johs. 3: 16. Og det næste vers er lige så underfuldt. "Thi Gud sendte ikke sin Søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved Ham." Johs. 3:17.


Jesus ønsker ikke, at du skal fortabes. Han vil, at du skal være sammen med Ham. Han ønsker, at du skal frelses. Men Han kan ikke tvinge dig. Han banker på din hjertedør, men Han vil ikke åbne den med magt. Du må selv sige: "Herre Jesus, jeg tager imod dit offer på korset. Jeg tror, at dit blod blev udgydt for mine synder. Kom ind i mit hjerte!"


SØGSMÅL/SVAR SET I BIBELSK PERSPEKTIV


https://bibelenssvar.blogspot.com/