DEN SMALLE VEJ HYORDAN DET?

LINK

 

 DEN SMALLE VEJ HYORDAN DET?

“Jesus sagde til ham: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.’” Johannesevangeliet 14:6.

Jesus er vejen. Vejen til faderen. Vejen til livet. Vejen til frelse. Jesus levede på jorden for at vise os vejen. At følge ham på denne vej, betyder at vi skal vandre, som han vandrede. Vi skal følge ham i hans fodspor og leve som han levede. En vej indikerer fremgang. Når vi følger ham, kommer vi dertil, hvor han er nu.

Jesus kalder denne vej “den smalle vej.”

“Gå ind ad den snævre port; for vid er den port, og bred er den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den. Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den!” Matthæusevangeliet 7:13-14.

At gå ind af den smalle vej

Hvordan finder vi denne port, indgangen til denne smalle vej? Det er ikke fordi vi er enestående mennesker, eller ved at gøre noget der fortjener os til at finde det. Det er helt enkelt fordi Gud i hans kærlighed og barmhjertighed, nedlægger en trang til det gode i vore hjerter og trækker os i den rigtige retning.

Men når vi ser denne smalle port, er der noget vi skal gøre, før vi kan begynde at vandre på den smalle vej som fører til livet. Paulus beskriver dette perfekt i Filipperbrevet 3:7-8: “Dog, hvad jeg havde af fortjeneste, det regner jeg nu på grund af Kristus for tab. Ja, jeg regner så vist alt for tab på grund af det langt større at kende Kristus Jesus, min Herre. På grund af ham har jeg tabt det alt sammen, og jeg regner det for skarn, for at jeg kan vinde Kristus.”

Det betyder, at vi skal efterlade alt, som Gud udpeger vil hindre os i at vandre på denne vej. Vor fornuft og idéer. Vor tro på egne evner. Forhold som holder os tilbage. Status. Ære. Stolthed. Det skal regnes som skarn og tab og efterlades udenfor porten; der er ikke plads til dem på den smalle vej. Hvis vi kan få vore øjne åbnet og se, som Paulus så, er værdien af det at “vinde Kristus,” så kan vi se, hvordan det er muligt at regne alt for tab.

Vandre på den smalle vej

Nu som vi er kommet ind på denne vej, er det på tide at vandre på den. Vi skal være gørere og ikke bare hørere (Jakobsbrevet 1:22). Den smalle vej er en handlings-vej. Det er en vej som går igennem kødet (Hebræerbrevet 10:20). Og her viser Jesus og, hvordan han vandrede, da han var på jorden; den vej vi skal efterfølge: “Da siger jeg: Se, jeg er kommet – i bogrullen er der skrevet om mig – for at gøre din vilje, Gud.” Hebræerbrevet 10:7. Med andre ord, at vandre på den smalle vej betyder, at vi opgiver vor egen vilje fuldstændigt. Vore egne tanker om hvordan vort liv skal være, vort eget begær. Det betyder, at vi skal sejre over synden i kødet, de ting som er så naturlige for os, for at gøre Guds vilje. Dette inkluderer ting som dovenskab, at søge sit eget, grådighed, vrede, stolthed, osv.

Nu kan vi se, hvorfor det hedder den smalle vej. Der er få, som er villige til faktisk at vandre på denne vej, fordi det koster os lidelser at opgive vor egen vilje. Dog er det ikke et tungt liv at vandre på den smalle vej. Frihed fra at være bundet til at gøre synd, når vi bliver fristet! “Da nu Kristus har lidt i kødet, skal også I væbne jer med hans sind. For den, som har lidt i kødet, har gjort sig færdig med synden for ikke længere i den tid, der er tilbage her på jorden, at følge de menneskelige lyster, men Guds vilje.” Første Petersbrev 4:1-2.

Klik her for at læse mere om, hvad Jesus mente, da han sagde, “Se, jeg er kommet – for at gøre din vilje, Gud.”

Jesus er vejen – vi lærer ham at kende

Og hvad er resultatet af at gå på denne vej? Vi lærer Jesus at kende som vor personlige ven og broder! “For at jeg kan kende ham og hans opstandelses kraft og lidelsesfællesskabet med ham, så jeg får skikkelse af hans død.” Filipperbrevet 3:10.

Og ikke alene kender vi ham, men vi kan hvile i visheden om, at når vor tid på jorden er ovre, og vi kommer ind i evigheden, så kender han os! “Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje.” Matthæusevangeliet 7:21.

Alt hvad der sker med os kan blive godt for os. Alt vi oplever, som får vort kød til at reagere og friste os til at synde, er en mulighed til at sejre i en dybere grad og komme mere og mere fri. “… for he who has suffered in the flesh has ceased from sin …” Og som denne syndige natur aftager, vokser Kristi dyder – åndens frugter. Dette er Guds tanker for os – at vi bliver forvandlet til Kristi billede (Romerbrevet 8:28-29). Vejen er det liv, Jesus levede. Hvis vi følger ham på den og lever et liv, hvor vi gør Guds vilje i stedet for vor egen, så når vi kommer ind i himlens rige og møder ham ansigt til ansigt, så er vi som ham, og ser ham som han er (Første Johannesbrev 3:2-3).

“Salig er den, som holder ud i prøvelse, for når han har stået sin prøve, vil han få livets sejrskrans, som Gud har lovet dem, der elsker ham.” Jakobsbrevet 1:12.

“Gå ind ad den snævre port; for vid er den port, og bred er den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den. Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den!” Matthæusevangeliet 7:13-14.

Disse vers gør det klart, at flertallet ikke tænker så meget udover et liv her på jorden. I versene herover er der to mulige udfald, hvilke er modsætninger – liv og fortabelse – og dog, fordi den ene vej tilsyneladende synes nemmere end den anden, vælger de fleste mennesker vejen med mindst modstand! Dette ville være forståeligt, hvis man overvejede indsats mod løn i en mere triviel sammenhæng, som uddannelse og karrieremål. Men Jesus talte om noget af yderste vigtighed – den måde man vælger på nu, og hvordan de påvirker evigheden.

I Romerne 9:18 skriver apostlen Paulus, “Så forbarmer han sig altså, over hvem han vil, og forhærder, hvem han vil.” Guds barmhjertighed og godhed er det som vækker et individ og fører den til omvendelse. Den eneste grund til at dette er muligt, er fordi Jesus betalte den ultimative pris for enhver synder, da han døde på korset.

Gud manifesterede dette ved en almægtig demonstration af kraft, da Jesus trak vejret sidste gang, med solformørkelses-fænomenet kombineret med et højt, klippe-splittende jordskælv. På dette præcise tidspunkt revnede forhænget i templet også fra øverst til nederst. Betydningen af dette var monumentalt – ikke alene kunne menneskeheden nu genforenes med Gud ved Jesu død på korset, men at forhænget var revnet symboliserede, at den nye og levende vej nu var åben for at mennesker kunne blive frelst ved hans liv! (Romerne 5:10; Hebræerne 10:20). Dette er den “trange vej til livet”, som Jesus inviterer hans disciple til at følge ham på i Matthæusevangeliet 7, og den eneste måde at gøre det på er at gå ind af den smalle port.

Prisen ved at gå ind af den snævre port

Så hvad er forudsætningerne for at komme ind af den snævre port? Jesus selv understreger betingelserne for at følge i de fodspor han efterlod på den smalle vej: “Sådan kan ingen af jer være min discipel uden at give afkald på alt sit eget.” Lukasevangeliet 14:33. Enkelt sagt koster det bogstaveligt talt en person alt. Og epicentrum af dette “alt” er det store ego som skal aflægges ved døren, eller porten i dette tilfælde, for altid. Jesus kalder dette at “hade dit eget liv” (Lukasevangeliet 14:26).

At adlyde disse “ikke-til-forhandling” betingelser af discipelskab er den eneste måde at holde forholdet til Jesus intakt. Dette vil sige ethvert nag – ligemeget hvor berettiget – skal overvindes. Jordiske ambitioner eller forventninger om “hvordan mit liv skal ende ud” skal også ofres. Sammenlign-ligt krav om, hvordan vi vil behandles af andre. Ganske enkelt ligemeget hvad det kræves at holde hjertet rent og bevare den brændende kærlighed til Kristus – selvom det betyder at blive misforstået af venner eller familie.

Dette er, hvor den brede port begynder at ligne et ganske godt alternativ, sammenlignet med kriterierne for at komme igennem den smalle port. Dog er konsekvenserne for at tage den brede port mange.

Prisen ved ikke at gå igennem den snævre port

Med et kristent udgangspunkt intakt efter omvendelsen kan man gå igennem den brede port uden at indse, at den skinnende facade uundgåeligt er på kollisionskurs med de kraftige kræfter af synd og dens konsekvenser. Hvorfor? Fordi ingen form for selvkontrol kan forhindre det “gamle menneske med dets lyster” i at vokse sig mere korrupt som tiden går (Efeserne 4:22). Uden at være korsfæstet med Kristus, kan man ikke gøre noget med syndens rod, og denne lovløshed fører til mere lovløshed (Romerne 6:19).

At følge den brede vej kan kun føre til fortabelse – fortabelsen af et liv som, ved at opgive alt for at følge Jesus, da han kom forbi, i udgangspunktet havde det utrolige potentiale til en investering i evigheden.

Gå igennem den snævre port – du vil ikke fortryde det

På den anden side, for de som har en ægte hunger og tørst efter retfærdighed, som er træt af at komme til kort, er invitationen til at gå igennem den smalle port dit livs chance – en chance til en gang for alle at bryde fri fra syndens lænker og al elendigheden som følger med den. Selvfølgelig betyder dette, at nag som tidligere nævnt ikke kan næres længere. Men den lidelse der kommer ved at korsfæste det gamle liv vil altid være midlertidig, mens Kristi dyder som fylder dets tomrum er evig. Hvad har det at klinge sig til bitterhed og vrede nogensinde bragt nogen vedvarende lykke uanset?

Dette korsfæstede liv med Kristus er fuldtid. Hver dag kræver en hård indre kamp med at benægte enhver form for synd. Bibelen kalder dette troens gode strid. Et aspekt som er vanskeligt for en discipel med en ren samvittighed, er at koncentrere sig om selverkendelse = fremgang. At erkende at lysten til ære dybt nede, stod bag dagens mest ædle gerninger, kan være smertefuldt, men at kalde synden for det, det er, og at gøre de kødelige krops timg døde ved Ånden, Her kræver det jo at v har den Helloige Ånde ellers kan vi ikke ved nden men såbliver det forsøg fra os selv, gamæe Adam, som ikke kan lade sig gører nøglen til at få fremgang på den smalle vejer vi er døde fra os selv o de ting vi før var bundet af, ikke kunnne lade være med at gøre. “Hvis I lever i lydighed mod kødet, skal I dø, men hvis I ved Åndens hjælp dræber legemets gerninger, skal I leve.” Romerbrevet 8:13.

Der er beskrevet meget i dette ene vers. Hvad vil det sige at leve efter kødet? Hvad vil det sige at dræbe legemets gerninger? Det er vigtigt at vide dette, da verset tydeligt siger, at hvis vi gør det, skal vi leve!

At leve efter kødet er det samme som bevidst at fuldbyrde kødets lyster (Galaterbrevet 5:16) eller give efter, når du fristes til kødets begæringer (Jakobsbrevet 1:14-15). Det er at bevidst begå synd, overtræde loven, bryde Guds love, som du kendte på forhånd.

Kødets gerninger

Kødets gerninger er de ting, som vi ved er synd, før vi gør dem. Hvis vi bliver ved med at leve efter kødet, der er, at leve i synd, så vil vi dø. Hvis vi ikke lever efter kødet, så har vi korsfæstet kødet med dets lyster og begæringer (Galaterbrevet 5:24). Så er vi korsfæstet for alt det, vi ved er synd. Med andre ord, når vi bliver fristet til synd, så giver vi ikke efter for det. Selvfølgelig betyder dette ikke, at vor lyst til synd forsvinder af sig selv; det er en indstilling der gør, at vi kæmper den gode strid for at sejre over synden, og dette involverer lidelse, som kødet bliver benægtet nydelse til dets lyster og begæringer.

“Sådan skal også I se på jer selv: I er døde for synden, men levende for Gud i Kristus Jesus. Lad derfor ikke synden herske i jeres dødelige legeme, så I adlyder dets lyster.” Romerbrevet 6:11-12.

“Da nu Kristus har lidt legemligt, skal også I væbne jer med hans sind. For den, som har lidt i kødet, har gjort sig færdig med synden for ikke længere i den tid, der er tilbage her på jorden, at følge de menneskelige lyster, men Guds vilje.” Første Petersbrev 4:1-2.

Legemets gerninger

Selv mere væsentligt står der skrevet, at hvis vi dræber legemets gerninger ved ånden, skal vi leve! (Romerbrevet 8:13) Så hvad er legemets gerninger, og hvordan adskiller de sig fra kødets gerninger? (Galaterbrevet 5:19-21) Legemets gerninger er ting, vi indser er forkert, men først efter vi har gjort dem, fordi Helligånden viser os dem—vi modtager lys over, at de var forkerte. Derfor, hvad som helst forkert vi gør ubevidst—uden vort sind selv er oplyst og enig i det—er en legemets gerning. Der er ingen fordømmelse for disse legemets gerninger, når vi accepterer lyset og dømmer disse gerninger ved ånden og dermed overvinder dem. (Romerbrevet 7:25 og Romerbrevet 8:1-2)

To ting er nødvende for at kunne “leve;” og efterfølge Kristus:

At jeg ikke længere lever efter kødet, så kødets gerninger ophører. Men andre ord: Jeg gør ikke længere det, jeg ved er forkert (Første Petersbrev 4:1-2).

At legemets gerninger dræbes (dømmes, forlades) en efter en, som der kommer lys over dem. Med andre ord: Jeg stopper med at gøre ting, når lyset åbenbarer dem som forkerte (Romerbrevet 8:13; Første Johannesbrev 1:6-8).

At bringe i døden

Vi kan ikke hade—eller korsfæste—ting vi ikke ved er forkerte. Korsfæstelse kan ikke virke længere, end det lys vi har. Dog kan og skal den virke så langt. At bringe synd i døden—enten en kødets gerninger eller en legemets gerning (som bliver dræbt efter åbenbarelse), skal du:

Dømme den—erkende sandheden; se det som synd.

Hade det—se synd som overmåde syndigt (Romerbrevet 7:13). (Klik her for at læse om at lære at se det, som Gud ser det.)

Ikke gør det—afvis fristelsen og nægt at være enig med synden, når du har lys over den. Det er muligt igennem Helligåndens kraft, der forsyner de som er lydige.

Hvis du gør dette, bliver synden ikke blot undertrykket, men den vil faktisk dø. Gennem tro og tålmodighed vil du til sidst ikke længere blive fristet til den synd. Dette er guddommelig natur, som vi er blevet kaldt til og lovet (Jakobsbrevet 1:13-14; Andet Petersbrev 1:3-4; Andet Korintherbrev 3:18).

“Mine kære, vi er Guds børn nu, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi skal blive. Vi ved, at når han åbenbares, skal vi blive ligesom han, for vi skal se ham, som han er. Enhver, som har dette håb til ham, renser sig selv, ligesom han er ren.” Første Johannesbrev 3:2-3.

Synd

Sejr over synd

Der er noget ekstraordinært attraktivt over mennesker som har kastet enhver byrde på Herren, som ikke har et omdømme at forsvare og som er blevet tapre krigere for Gud i kampen mod deres iboende synd. De elsker Jesus af hele deres hjerte, og det er ikke svært at se at den smalle vej virkelig har gjort dem lykkelige. Hvis du har læst helt hertil, hvorfor så ikke opgive alt, gå ind af den smalle port og slutte dig til dem på den vej som fører til livet?