ET NYT MENNESKE - VEJEN TIL HELLIGHED

 

LINK

 

ET NYT MENNESKE - VEJEN TIL HELLIGHED

Noget nyt og stort fyldte hans sjæl, skønt dæmrende endnu, som når morgensolens første stråler varsler den gryende dag. Og nu skulle hans kære ven og leder underrettes derom, thi han vidste af egen erfaring noget om de brydninger

Men dagen var så opfyldt af travle pligter, og han vidste knap, hvordan han skulle begynde, og hvordan han skulle forme det. Jeg ville ønske, vi kunne have haft en samtale nu, skrev han om vejen til hellighed,.

Du har før omtalt det for mig, og det var dengang det emne, der mere end noget andet optog mig, ikke på grund af det, Du havde skrevet, eller noget som helst andet, jeg havde læst, men på grund af følelsen af min egen mangelfuldhed. Altid kom man til kort.

Aldrig nåede man op til det, man følte, man burde være. Ingen hvile. Bestandig higede og stræbte man efter at finde en måde, hvorved samfundet med Gud kunne bevares, så det ikke skulle vedblive at være noget undtagelsesvist, noget som vel til tider var virkeligt, , men som i øvrigt nærmest hørte livets enkelte store øjeblikke til og kun alt for sjældent erfares i det daglige.

Men nu ser jeg anderledes på det. Jeg tror, kære broder, at denne længsel og stræben, denne forventning om, at det nok engang i fremtiden skal blive bedre, ikke er den rette vej til hellighed, til brugbarhed for Gud og lykke. I en af de bøger De har efterladt, ( Kristus er alt ) findes et afsnit, som særligt har været mig til hjælp.

Der står:

Det første stadium på helliggørelsens vej er at have modtaget den Herre Jesus . Det næste er at pleje samfund med ham. Det tredje er at regne med den Herre Jesus, som altid nærværende.

At have nået det er at have nået helliggørelsens mål. Men denne tro på Kristi bestandige nærværelse er nådens værk. Det er det bånd, hvorved hjertet knyttes til Kristus, og synderen og frelseren forenes til et Det er den kanal, hvorigennem Kristi fylde meddeler sig. Den ufrugtbare gren bliver en del af det frugtbare træ.

De samme livskræfter, som virker i træet, virker også i grenen,

for de er eet.

Du Guds barn, som sørger over din mangelfuldhed, du, som

hader og afskyr din synd, som kæmper og strider for at holde den

under fod, som søger at gøre det gode, men finder, at det onde

ligger dig for hånden -- der er hjælp for dig i Kristus.

Søg at vinde klarer erkendelse af, hvad du ejer i ham.

Hvem når videst i helliggørelse?

De, som dybest erkender, at de er døde med Kristus, og at deres

gældsbrev ved ham er naglet til korset.

Den er mest hellig, som har mest af Kristus i sit hjerte

og fryder sig mest i det fuldbragte værk.

Det er Guds vilje Eders helliggørelse.

Ikke at stride og stræbe , men at forblive i ham.

Se hen til ham, hvile i den almægtige frelsers kærlighed,

fryde mig i hans frelse.

En fuldkommen frelse fra al synd, som Ordet lyder.

For mig står dette, at " Kristus er alt", bogstavelig alt,

som den eneste kraft til tjeneste, det eneste grundlag for

varigt glæde.

Hvorledes styrkes og forøges da vor tro?

Ved at vi fordyber os i:

Hans liv, hans død, hans gerning, ham selv, som han er os åbenbaret i sit Ord.

Det er det vi bestandig må være optaget af.

Ikke af at tilkæmpe os tro eller arbejde på at få vor tro forøget.

Det er ikke mig, der skal gøre mig selv til en gren.

Den Herre Jesus siger, jeg er en gren.

Men det bedste ved denne erkendelse, er den hvile, det giver,

at vide sig fuldkommen eet med Kristus.

Han er min og han lever i mig og jeg i ham.

Alt dette kommer som en naturlig følge af at være eet

med Jesus Kristus.

Jeg er død og begravet med Kristus, ja, og hvad mere er, jeg er

medoprejst og sat med ham i det himmelske.

Det er Kristus som lever i mig, og det liv jeg nu lever i

"kødet" = legemet,

Det lever jeg i troen på Guds Søn, som elskede mig og gav sig

selv hen for mig.

Nu tror jeg, at jeg er død fra synden.

I Guds øjne er jeg det , og han byder mig også at anse mig selv

for at være det ( Rom. 6-11 )

Lad os ikke være vantro mod det, som Gud har gjort os til i

Jesus.

Vi er indregnet i det.

Kun vantroen kan hindre os i at modtage dette helliggørelsesliv.

Ved tro alene på, hvad vi er i Jesus.

Gal.2-20 " Ikke længere jeg lever, men Kristus lever i mig."

Vore ord og handlinger afslører om vi er i gamle Adam eller vi

ved troen er i det nye menneske, Kristus i os, vi i ham.

JEG OPLEVEDE, SOM EN ÅBENBARELSE I 1962 OG DET HAR

ALDRIG FORLADT MIG.

Helliggørelsens liv!

SØGSMÅL/SVAR SET I BIBELSK PERSPEKTIV

https://bibelenssvar.blogspot.com/