VIL DU TRO? VIL DU FRELSES?

 

LINK

 

VIL DU TRO?

VIL DU FRELSES?

Selvfølgelig tror jeg på Gud.

Der er mere mellem himmel og jord end de fleste kender.

Selvfølgelig vil jeg frelses, hvis der er et liv hos Gud efter døden.

Men jeg er ikke fanatiker og råber op om min tro,

den har jeg for

mig selv.

Den kommer ikke andre ved.

Denne mening og forståelse har mange, men ifølge Bibelen er de

ikke frelst og har heller ingen tro.

Ikke den frelsende tro, som Bibelen taler om.

Her er troen ikke ens personlige eje, hvis så var, så var evangeliet

aldrig kommet ud og du havde aldrig hørt om det,

som du kalder

din tro.

Den tro, der frelser, skal man til Bibelen for, at finde.

Det er en missionerende tro!

Paulus underviser om, hvad den frelsende tro er:

ROM.10-9 " THI NÅR DU MED DIN MUND BEKENDER JESUS SOM HERRE OG I DIT HJERTE TROR, AT GUD OPVAKTE HAM FRA DE DØDE, SKAL DU BLIVE FRELST."

At bekende overfor mennesker, at du tror på, at Gud oprejste

Jesus fra de døde.

At du ved din livsførelse viser, at Jesus er din Herre.

Det er betingelsen for, at blive frelst og efter døden,

at komme i Paradis.

Vi kan ikke have vores egen sammenlavede tro.

Vi må have Bibelens måde, at tro på og den form for bibelsk tro,

må vi adlyde i vores livsstil.

Paulus siger videre:

ROM.10 16-17 " DOG VAR DET IKKE ALLE, DER ADLØD EVANGELIET, ESAJAS SIGER JO: HERRE! HVEM TROEDE DET, HAN HØRTE AF OS. - SÅ KOMMER DA TROEN AF DET, SOM HØRES, OG DET, SOM HØRES, KOMMER I KRAFT AF KRISTI ORD."

Esajas var Guds budbringer ligesom Paulus var Guds budbringer

og på samme måde, som alle der forkynder Guds sandhed er

budbringere om vejen til frelse.

Men hvad er det de bringer?

Kristi Ord!

De prøver på, at undervise andre i kundskab om

Bibelen.

Gamle Trine, som førte mig til Jesus, ved hende så jeg, hvad

bibelsk tro var, hun levede altid med en åben Bibel.

Derfor lever jeg også i dag med en åben Bibel.

De som er frelst på rette måde udlægger Bibelens budskab om

Jesus for mennesker.

De er Kristi efterfølgere.

Men mange i dag kender ikke deres Bibel.

Der var mange på Jesu tid der fulgte Jesus på hans vandring.

De lyttede, når han underviste.

Men de adlød ikke undervisningen.

På samme måde i dag, mange går i kirke, især til højtiderne, men

de tog ikke imod Jesus, som deres Herre og blev en discipel =

budbringer til andres frelse.

Hvis man ville spørge, hvor mange har du personligt ført til frelse,

så ville de netop svare:

Min tro er en privat sag.

Det er jo om dem Esajas taler:

Dog var det ikke alle der adlød evangeliet.

Disse ulydige mennesker var uden for åndelig rækkevidde.

Selvom de kom til møde og hørte præsten prædike.

LUK.12-1 " DA DER IMIDLERTID HAVDE SAMLET SIG FOLK I TUSINDTAL, SÅ DE VAR VED AT TRÆDE PÅ HVERANDRE, TOG HAN TIL ORDE OG SAGDE, FØRST OG FREMMEST TIL SINE DISCIPLE: TAG JER I VARE FOR FARISÆERNES SURDEG - HYKLERIET."

Der var uden tvivl mange farisæere iblandt denne tusindtallig

skare. De kom alle i Templet og hørte præsterne og ypperste

præsterne og lovlærerne prædike.

De mente, at de var med på vejen til himlen.

Jesus prædikede skel iblandt denne skare.

De skulle tage stilling imod farisæernes og præsternes og

lovlærernes hykleri.

De som prædikede det, som de ikke selv levede.

Nej jeg skal ikke tage stilling siger mange, da slet ikke offentlig.

De vil hellere give deres mening til kende, som kritik i det skjulte,

som alligevel kommer ud.

Farisæerne regnede sig som særligt udvalgte til frelse. Men de

ville ikke adlyde Jesu budskab og omvende sig for at få del i

frelsen.

Den frelse, som Jesus prædikede!

De mente jo selv, at de havde del i frelsen.

De var Abrahams børn.

De kom trofast i Templet og synagogerne for, at høre Guds ord.

På samme måde, som jeg har omtalt, de kommer jo i kirken i dag

og har derved sit på det tørre.

Oversat til i dag:

Vi er jo barnedøbte, vi kommer i kirken til konfirmation, og

bryllup og begravelse og til jul for, at høre om det lille barn i

krybben.

Ja det gælder jo også frikirkerne, hvor man kommer fordi mine

forældre altid har tilhørt denne kirke.

Men de mangler, at tage imod Jesus, som deres personlige frelser

og er blevet en discipel af ham og er nu blevet budbringe til

andre med med det frelsende evangelie.

Mange er ikke kommet længere end til, at tilslutte sig en kirke

organisation.

Det er præsten glad og tilfreds med, for han prøver aldrig, at gøre

dem til disciple der går ud med budskabet, bare de bliver i

folden.

Forkynder han da Guds ord.?

Ja nogle præster siger åbenlyst, at de ikke tror på Jesu

opstandelse og slet ikke på jomfrufødslen osv.

Men vi går i kirke til dem alligevel år efter år.

Det var jo her Jesus prædikede, at de skulle tage stilling imod

farisæernes surdej - hykleriet.

Har Jesus forandret sig?

Nej og atter nej!

Det er den Jesus vi skal møde, som vor dommer ved

opstandelsen og bortrykkelsen, hvis vi da når så langt.

Da det gik op for mig for mange år siden meldte jeg mig i

lydighed ud af folkekirken og fandt mig en frikirke, som forkyndte

ud fra Bibelens sandhed.

Men det gælder selvfølgelig også frikirkerne, vi må jo følge

Bibelen mere end kirke organisationerne,.

Vi må have et personligt forhold til Jesus, det vil sige , et

personligt forhold til Bibelens budskab.

Der stod, at Jesus specielt henvendte sig til sine disciple med

dette budskab.

Discipel betyder jo lærling.

Der var mange lyttere iblandt skaren, men ikke mange disciple.

Dette, at samles i kirkerne gør ikke folk til disciple, men måske

snarer til farisæere.

Kun de, som adlyder Jesu ord er disciple og bliver medarbejdere

til, at bringe evangeliet ud til andre.

Motivet for, at gå i kirke kan være mange ting.

Jeg vil sikre mine børn ved barnedåben, hvis der skulle være en

frelse.

Det gælder selvfølgelig også voksen dåben, som den

"retfærdige" så vil kalde troendes dåb.

Jeg skal jo også begraves og komme godt herfra.

Mine børn skal jo også giftes med brudekjole og det hele på et

tidspunkt. Osv.

Motivet?

Nogle komme jo også for at få social fælleskab iblandt søstre og

brødre. De kommer med alle deres problemer og er ofte en byrde

for andre.

De er krævende, de kræver, som en selvfølge, at modtage

forståelse og kærlighed.

Nogle går hurtigt igen andre bliver i en årrække.

Men så giver de op, hvis man forlanger, at nu skal de selv være

ydende og forståelige for andres problemer, eller hvis det ord,

som prædikes bliver for hårdt og krævende.

De går skuffede bort og vidner om, at der i denne menighed

mangler kærlighed.

Men, hvorfor samles Guds menighed?

De som sætter sig selv i centrum forstår ikke dette.

At, forsamlingen er grebet af og samles om Guds Ord.

Guds ord, er sandhedens ord er i centrum for fællesskabet.

Det er vigtigere, at samles om og være grebet af Ordet end, at få

forståelse for sine egne problemer.

Når de kommer sammen, så tales der om forståelsen af Ordets

betydning.

De er nemlig disciple og vil gerne vokse i ordets indsigt.

Mange der forlader forsamlingen har aldrig fået fat i dette.

De blev aldrig lydige mod ordet.

De målte præsten og brødrene og søstrene på deres gerninger.

Ikke på forkyndelsens sandhed og deres søskendes grebethed af

Jesus.

Ja, men skal vi da ikke måle forsamlingen og forkynderne på

deres gerninger?

Hvis du kender, at Guds ords sandhed er i forsamlingen, så skal

du overlade "dommen" til Gud.

Bedømmer du dig selv på samme måde, som du bedømmer

andre?

De som forlader forsamlingen og derved er uden for Guds ords

forkyndelse, de kan ikke bevarer frelsen.

De skrider lige så stille ud under tidsåndens herredømme.

De mener stadig, at de tror, men de har forladt discipel

forholdet og er blevet religiøse.

Joh.6-66 " Af den grund trak mange af hans disciple sig tilbage

og vandrede ikke mere med ham."

De vandrede ikke mere med ordets sandhed.

Jesus havde med sine ord trådt dem eftertrykkeligt over tæerne,

de kaldes disciple af det ydre, men i hjertet var de deres egne

disciple, når det kom til stykket.

Man kan godt vandre med Jesus i det ydre, men for længst

forladt ham i hjertet.

Kære ven og læser.

Hvis du har forladt den levende Jesus og det levende

ords sandhed.

så vend om og kom tilbage igen.

Kom for, at give og ikke for, at kræve.

Tag del i fællesskabet om Guds ord.

Ikke kun for din egen skyld, men fordi du elsker Jesus.

HAN ER ORDET!

Lad ordet være det, som du er grebet af.

Lad fællesskabet du deler være ordets fællesskab, og ikke det

religiøse fællesskab, så kommer den

indbyrdes kærlighed til syne.

Så langt, som hver enkelt kan yde.

Kræv ikke mere end du selv kan give.

VEND OM, VEND OM!

Til den menighed, hvor du kender, at Guds ords sandhed er i

centrum, både i forkyndelsen og fællesskabet.

Så bliver kaffebordene efter mødet ikke præget af alle ens egne

interesser, men af Guds ord.

Der hvor det ikke længere er tilfældet, der er menigheden død.

Også selv om de lige før kaffebordet havde hørt aldrig så god en

prædiken, som måske kun bekræftede dem i, at de da tilhørte en

sand menighed.

Men kaffebordet afslørede noget helt andet.

Er du nu trådt over tæerne?

Det var sådanne udtalelser Jesus kom med og så gik mange af

hans disciple væk fra ham i stedet for, at omvende sig.

Og forandre tingene.

JOH. 6 67-69 " JESUS SAGDE DA TIL DE TOLV: VIL I OGSÅ GÅ

BORT?

SIMON PETER SVAREDE HAM: HERRE! TIL HVEM SKAL VI GÅ

HEN? DU HAR DET EVIGE LIVS ORD.

OG VI ER KOMMET TIL DEN TRO OG ERKENDELSE, AT DU ER

GUDS HELLIGE."

Her stod Jesus med resterne af de mange, som fulgte ham og

ville være hans disciple.

De mange forlod ham.

Lad det ikke gå sådan med os, men lad os holde fast ved det

levende Guds ord.

Gud velsigne dig.

Amen

SØGSMÅL/SVAR SET I BIBELSK PERSPEKTIV

https://bibelenssvar.blogspot.com/