LIGE EFTER MIT HJERTE OG OVERBEVISNING.

  

LINK

 

LIGE EFTER MIT HJERTE OG OVERBEVISNING.

De holdt fast ved en dristig forkyndelse, vidnesbyrdet, helbredelserne og de åndelige gaver.

ALT SAMMEN STYRET AF HELLIGÅNDEN!

Og ikke af en institutionel kristendom, eller oprør mod den etablerede menighed.

Ordet kristen dom burde faktisk afskaffes, kristen og dom! Man skulle måske hellere sige, krisen liv! Ordet kristen betyder, Kristus ens er vore liv er tro copy af Jesus?

Er vi endt der må vi tilbage til Helligåndens styrelse. Hvor vi selv har tagaet styraksen.

Ånden er liv og ikke institution/organisation.

Vi kommer ikke først og fremmest sammen i stenhuse = kirkebygninger om de er aldrig så flotte og dyre. Vi kan sagtens lige som i ulande mødes i et skur eller under et træ.

Men. Vi menighedens flok, den indre kerne, er templer for Den Hellige Ånd. Det er templet, Den Hellige Ånd, Jesus i os, selv holder sin Gudstjenstlig igennem det enkelte lem på legemet.

Gennem kirkehistorien kan man skelne mellem to vidt forskellige måder at forstå og leve den kristne tro på. De bærer samme navn og bruger ofte de samme ord og symboler, men dybest set er de af en helt anden art. Forskellen handler ikke primært om stil eller tradition, men om kilde, kraft og center.

Den bibelske, enkle og originale kristendom er livet i Helligånden.

Den første slags kristendom ses tydeligt i Apostlenes Gerninger. Det er ikke først og fremmest strengt organiseret, men frem for alt levende. Det holdes ikke sammen af strukturer, kontorer eller religiøs kontrol, men af Helligåndens tilstedeværelse og aktiviteter.

Det er ikke en institution, der står i centrum her, men Jesus Kristus selv, lever, nærværende og opererer gennem sit folk. Menigheden er mennesker, ikke bygninger. Fællesskabet og sammenholdet er skabt af Ånden, ikke af regler eller regler. Autoritet er i Ordet, i apostlenes undervisning og i Åndens ledelse. Kraftens kilde er den fælles bøn.

De holdt trofast fast ved apostlenes undervisning og fællesskabet, brødbrud og bønner. Apostlenes gerninger 2:42

Åndens liv pulserer i denne menighed og kommer til udtryk i dristig forkyndelse, stærke vidnesbyrd, healinger og åndelige gaver. Troende tiltaler hinanden som brødre og søstre, og bliver ikke først kaldt "kristne", men disciple og tilhængere af Jesus.

Fordi de mangler institutionel beskyttelse, social struktur eller statslig finansiering, er de fuldstændig overgivet til fuldstændig afhængighed af Gud. Det er påfaldende enkelt, men fyldt med liv, bevægelse og magt. Evangeliet spreder sig, nye menigheder dukker op, troende forfølges, men bevægelsen kan ikke stoppes.

Denne menighed kan ikke styres, da den ikke er baseret på ekstern magt. Det er kristendommen, der opstod hos dem, der har fulgt Jesus, hørt ham undervise og set ham arbejde. De var øjenvidner til kristendommen, som Jesus selv levede og legemliggjorde. Her har vi mønsterbilledet, det vi altid skal vende tilbage til når vi er kommet på vej.

Institutionel kristendom, orden uden liv

Den anden form for kristendom opstår, da kirken i stigende grad formes efter verdens måde at organisere magt, kontrol og stabilitet på. Her er det ikke længere Helligånden, der er det sammenhængende bånd, men strukturer, hierarkier og programmer.

Menigheden holdes sammen af kirkepolitik, kontorer og titler, faste liturgiske ordener og materiale, hellige objekter. Menigheden bliver kirke (kyriakon) noget du hører til, frem for noget du er.

I denne form for kristendom erstattes Åndens frihed med ritualer, Åndens gaver med autoritet, Levende vidnesbyrd med formel tilbedelse og Opfølgning med deltagelse.

Her har indflydelsen fra nutidens kultur og religioner sneget sig i form af ikoner og statuer, vokslys og røgelse, specielle beklædning og hellige objekter, og regelmæssige ceremonier, der skal følges. Alt dette mangler i den oprindelige kristendom. Der er tilføjelser, der er vokset op i det tomrum, der opstår, når kirken mister Åndens liv og i stedet bygger et system, der kan overvåges, styres og administreres.

Paulus advarer om netop denne tilstand:

"De har en udstråling af gudfrygtighed, men nægter dens magt. ” (2 Tim 3:5)

Her er der ofte orden, men lidt liv. Stabilitet, men lille bevægelse. Sikkerhed, men lav mental puls.

Liv vs kontrol - den afgørende forskel

Forskellen mellem disse to typer kristendom handler ikke primært om udfoldelse, men om kilde og retning. I den apostoliske kristendom flyder Helligåndens liv. I den institutionelle kirke, i mangel af Ånden, har materielle og synlige egenskaber fyldt tomrummet og er blevet dets erstatning.

Jesus siger til Nicodemus:

"Vinden blæser, hvor den vil, og man hører dens rumle, men man ved ikke, hvor den kommer fra, eller hvor den er på vej hen. Sådan er det med alle, der er født af Ånden. ” (Johannes 3:8)

Paulus skriver, at den spirituelle mand:

“modtager ikke, hvad der kommer af Guds Ånd.” (1 Kor 2:14)

Når den spirituelle virkelighed ikke længere opleves med det naturlige sind, søges der i stedet synlige hjælpemidler. Det sjælfulde og følelsesmæssige liv stimuleres gennem billeder, farver, lys, røgelse og ydre former, ting der kan ses, mærkes og styres.

Jesu og disciplenes kristendom - en klar kontrast

Jesu og apostlenes kristendom står i skarp kontrast til dette. Jesus etablerede ikke en religiøs institution. Han kaldte disciple, ikke administratorer. Han byggede ikke templer, han byggede mennesker.

"Du er Guds tempel, og Guds Ånd bor i dig. ” (1 Kor 3:16)

Når kristendommen bliver et system, der erstatter Kristi direkte herredømme, har den mistet sit hjerte, selvom den stadig bevarer sit sprog, sine symboler og sine former.

Spørgsmålet, som enhver generation af kristne må stille sig selv, er derfor enkelt, men afgørende:

Lever vi af Åndens liv, eller bærer vi en institution op?

De første kristne kirker var primært beskedne huskirker (private hjem) eller skjulte steder, da de tidlige kristne i Romerriget ofte mødtes i hemmelighed for at undgå forfølgelse.

Huskirker (Internationalt): Før 300-tallet mødtes kristne typisk i private hjem (huskirker), eksempelvis fundet i Dura Europos (Syrien), dateret til ca. år 235.

Apostlenes Gerninger 2:44-45

Og alle de troende holdt sig sammen og havde alle Ting fælles. Og de solgte deres Ejendom og Gods og delte det ud iblandt alle, efter hvad enhver havde Trang til.

Det er helt Bibelsk hvis man i dag har mindre hus menigheder eller mindre fællesskaber. Men er man i nærheden af en kirke/menighed der bygger på apostlens lære med Jesus som hovedet for menigheden/kirken skal man ikke gå ud af menigheden/kirken.

Man kan sagtens mødes i mindre grupper i hjemmene uden man laver splitteser i en menighed/kirke.

Amen.